Rabarberhorn

Rabarberhorn med marcipan og vanilje. Disse rabarberhorn smager helt fantastisk og er slet ikke svære at lave. De består af en smørfyldt gærdej med kardemomme og er fyldt med en sød og let-syrlig kombination af rabarber og remonce. 

Rabarberhorn

Opskrift på rabarberhorn

Disse skønne horn er en af mine egne favoritter. De smager så godt, at jeg snildt kan spise 4 af dem. Jeg er særligt vild med kombinationen af de syrlige rabarber og den søde smag af marcipan. 

Opskriften rækker til 24 stk. Det lyder måske af mange – men de forsvinder lynhurtigt ( og ellers kan resten fryses ned). 

Rabarberhorn

Rabarberhorn

5 fra 3 bedømmelser
Antal: 24 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Dej:

  • 50 g gær
  • 2 dl koldt vand
  • 1 dl creme fraiche (18%)
  • 100 g sukker
  • 1 stk. æg
  • ½ tsk. kardemomme
  • 650 g hvedemel
  • 100 g blødt smør

Rabarber:

  • 200 g fintsnittet rabarber
  • 3 spsk. sukker

Remonce:

  • 100 g blødt smør
  • 100 g marcipan
  • 1 tsk. vaniljesukker

Topping:

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • Perlesukker
  • Hakkede mandler (smuttede)

Sådan gør du

Dej:

  • Opløs gær i vand og creme fraiche. Vi brugte en røremaskine.
  • Tilsæt sukker, æg og kardemomme.
  • Tilsæt derefter hvedemel og lad dejen ælte et par minutter.
  • Tilsæt smør i tern og ælt dejen, til den er ensartet.
  • Lad derefter dejen hæve i 45 minutter cirka.

Rabarber:

  • Skær rabarber i tynde skiver og vend dem i sukker. Stil til side.

Remonce:

  • Bland ingredienserne sammen i en skål. Brug en gaffel (eller hænderne). Sæt til side.

Rabarberhorn:

  • Når dejen er hævet, hældes dejen ud på et køkkenbord (uden mel!).
  • Del dejen i 2 og rul hver dej ud til cirka 35 cm.
  • Skær hver cirkel ud, så du får 12 stykker af hver.
  • Kom cirka 1 spsk. remonce og nogle stykker rabarber i hver (den brede ende).
  • Rul nu hornet stramt sammen. Placer dem herefter på en bageplade med bagepapir. Lad hornene efterhæve i cirka 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Pensl hornene med sammenpisket æg. Drys med perlesukker og grofthakkede smuttede mandler.
  • Bages midt i ovnen i cirka 10 minutter. Hold øje med dem – der er forskel på ovne.
  • Lad dem køle af og spis derefter.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 3 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskrifter med rabarber

Er du også helt vild med rabarber? Så prøv også gerne Rabarbercrumble og Rabarberkage med marcipan.

Rabarberhorn

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

8 kommentarer

5 from 3 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    De er så skønne! Jeg havde en rest rabarber fra haven i fryseren og bagte disse i aftes. Mums det bliver ikke sidste gang.

    Remoncemængden svarede dog kun ca. til en tsk per horn så jeg puttede en smule mere rabarber og sukker i – det var stadig helt perfekt.

  2. 5 stars
    Jeg lever dobbelt remonce – det syntes jeg passer bedre. Men ellers virker de bare hver gang Har også bagt dem med nougat i stedet, det er bestemt heller ikke dumt.