Grov tærtedej med fuldkornshvedemel

Grov tærtedej med fuldkornshvedemel

Grov tærtedej bagt med fuldkornshvedemel. Sprød, god og grov tærtebund. Denne tærtebund lavede jeg i sidste uge, hvor jeg til aftensmad lavede en skøn timian-tomat tærte.

Grov tærtedej

Normalt laver jeg en bund med mange kerner, men for at prøve noget andet, forsøgte jeg mig med en grov tærtebund med fuldkornsmel. Tærtebunden blev virkelig sprød og jeg tror, at dette er min nye favoritbund. Top den med en æggemasse og grøntsager, eller måske fyld som i denne tærte med rosmarin og rødløg.

Sund tærtedej med skyr

Tærtebunden her er som sagt lavet med fuldkornsmel. Dette gør tærtebunden til en sundere variant af den almindelige lyse tærtebund. Derudover er en del af olien byttet ud med skyr/creme fraiche. Nu er jeg jo normalt ikke ked af at bruge olie, men lige her kan man sagtens spare på olien og så tilsætte den andre steder – fx til en god salat. 

Hvis du ønsker idéer til tærtefyld, så er denne tærte med karamelliserede rødløg, mozzarella og rosmarin måske noget for dig?

Få opskriften på grov tærtedej lige her:

Opskriften herunder rækker til én tærtebund. 

Grov tærtedej

Vær den første til at bedømme!
Antal: 1 bund

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 1 dl groft mel (jeg brugte grov fuldkornshvedemel)
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl creme fraiche / skyr
  • ½ dl olivenolie
  • 1/4-1/2 tsk. salt

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne i en skål. Bland det hele godt sammen. Dejen må gerne være en smule klistret.
  • Smør en form med olie. Jeg brugte en springform, men et tærtefad er fint. Alternativt kan du komme bagepapir i.
  • Pres dejen ud med fingrene.
  • Prik dejen med en gaffel som vist på billedet.
  • Bages i en forvarmet ovn (200 grader) i 10 minutter.
  • Kom fyld i og bag færdigt.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Grov tærtedej med fuldkornshvedemel

Grov tærtedej med fuldkornshvedemelGrov tærtedej med fuldkornshvedemel

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

8 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Ih, hvor smager den skønt – har lige lavet den. ENDELIG en grov opskrift, hvor det er lykkes mig at få dejen, som jeg ønskede. Det smager også meget bedre og mere bestandig uden alt det smør og hvedemel, man normalt finder i tærtedejsopskrifter 🙂

  2. Selvom dette er en ældre opskrift, så er jeg simpelthen nødt til at kommentere på den – det er den absolut bedste og nemmeste tærtedejsopskrift, jeg har prøvet! 🙂