Bagt tomatsauce

Bagt tomatsauce med friske tomater, basilikum og piskefløde. Denne tomatsauce er fyldt med smag, men er samtidigt utrolig nem at lave.

Bagt tomatsauce

Opskrift på bagt tomatsauce

Hvis din have bugner med friske tomater, er denne opskrift måske noget for dig. Den er nemlig virkelig skøn og er fyldt med de lækreste, friske tomater. Tomaterne bages længe i ovnen, hvorefter de blendes med basilikum, salt, peber, æblecidereddike, Vesterhavsost og fløde. Så bliver det næsten ikke nemmere! Herhjemme spiste jeg den bagte sauce med Soyaristede kikærter og spaghetti. Men min familie kan også anbefale hakket oksekød til.

Bagt tomatsauce

Bagt tomatsauce

Vær den første til at bedømme!
Opskriften herunder rækker til 3-4 portioner, alt efter hvad der serveres til.
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Bagetid 1 time 30 minutter

Ingredienser

Bagte tomater

  • 800 g friske tomater, gerne cherrytomater

Til saucen

  • 2 dl piskefløde
  • 25 g Vesterhavsost
  • salt og peber
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 tsk. æblecidereddike

Servering

Sådan gør du

Bagte tomater

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Skær tomater i halve og kom dem i et ildfast fad. Kom fadet i ovnen og bag tomaterne til de er lidt mørke (ikke brændte). Tiden er vejledende – husk at vende i dem undervejs.

Tomatsauce

  • Kom de bagte tomater og resten af ingredienserne i en blender. Blend det godt sammen. Smag til med salt.

Servering

  • Server tomatsaucen med pasta, ristede kikærter og frisk basilikum. Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Bagt tomatsauce


Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering