Asiatisk one pot pasta

Skøn one pot pasta i en asiatisk variant. Jeg må indrømme at jeg er blevet ret vild med disse one pot pastaretter. Det er ikke fordi at de er så anderledes end det mad jeg plejer at lave en hverdagsaften, men det er simpelthen bare SÅ nemt at alle ingredienserne blot kommes på en pande, man tænder for komfuret og 15 minutter senere er der aftensmad – så bliver det altså ikke mere lige til.

Asiatisk one pot pasta

Da jeg delte opskriften på min one pot pasta med tomatsauce, tog I ret godt imod den og derfor vil jeg også gerne dele denne variant med jer, som jeg hurtigt lavede til min søster og jeg i går. Jeg orkede ikke det helt store og mit køleskab indeholdt ikke de mest spændende ingredienser, så derfor kom jeg karrypasta, grøntsager, pasta og kokosmælk i en pande og lod det så bare simre. Billederne blev lynhurtigt taget, da min søster allerede sad klar ved bordet – så jeg nænnede ikke at lade hende vente på at jeg fik taget billeder.

Retten indeholder blot de ingredienser I kan se her på billederne. Jeg skriver dem dog alligevel lige til her.

Asiatisk one pot pasta

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 1 stk. porre eller løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ stk. broccoli
  • 2 stk. gulerødder
  • 2 tsk. grøn- eller rød karrypasta
  • 1 dåse kikærter eller 150g edamamebønner uden bælg
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 dl vand
  • 150 g pasta (jeg brugte ris-pasta)
  • lidt friske koriander
  • chili
  • 2-3 tsk. soyasauce
  • saft af 1/2 citron (omkring 2 spsk.)

Sådan gør du

  • Start med at snitte porre og hvidløg fint.
  • Skær broccoli og gulerødder i grove stykker.
  • Skyl kikærterne grundigt.
  • På en pande (eller i en gryde) kommes karrypasta, porre, hvidløg, broccoli, gulerødder, kikærter, kokosmælk, vand, pasta, friske koriander, lidt rød chili, soyasauce og citronsaft.
  • Lad det småkoge i 15 minutter, til pasta er mør og saucen er kogt ind. Hvis dine pasta ikke er færdige, så tilsæt mere vand.
  • Retten smages til med salt og citron.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

10 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej Stinna.

    Vil blot rose opskriften – jeg lavede den i går, og som med alle de opskrifter af dine blev det virkelig, virkelig lækkert!!

  2. Mener du man kan fryse retten ned?? ps. den blev super lækker! Sikker vinder når man ikke laver så meget mad!

  3. Hej Stinna!
    Endelig en nem overskuelig hverdagskost-kogebog.
    Jeg glæder mig til at komme igang.
    Nemme opskrifter Lige til at gå til.
    Tak fordi du deler det med os på nettet.
    Hilsen Dorte