Vegetarisk gyros

Vegetarisk gyros

Vegetarisk gyros med squash og østershatte. Jeg smagte gyros for allerførste gang på en ferie i Grækenland, hvor jeg blev helt vild med kombinationen af de lækre græske brød, den fede tzatziki, de salte pommes frites, de sprøde grøntsager og det krydrede fyld. Nu har jeg så lavet min egen version, som smager helt fantastisk – hvis jeg altså selv skal sige det.

Vegetarisk gyros

For at finde frem til den helt rigtige smag, har jeg søgt rundt på nettet efter en masse inspiration. Jeg fandt frem til de smage der er karakteristiske for en god gyros og har så sammen med min far lavet vores egen version.

Opskriften herunder rækker til 3-4 personer, alt efter hvor meget fyld I ellers kommer i jeres gyros.

Vegetarisk gyros

Vegetarisk gyros

5 fra 7 bedømmelser
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Marinade

  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. kanel
  • 1 knivspids chili
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 2 spsk. rørsukker
  • 1 spsk. mørk balsamico
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 spsk. tomatpure
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie

Gyros

  • 1 stk. squash (mellem-størrelse )
  • 200 g østershatte
  • 1 stk. rødløg

Tilbehør: græske fladbrød og tzatziki

  • tomater
  • agurk
  • hjertesalat
  • 1 pose pommes frites

Sådan gør du

Marinade

  • Start med at komme alle ingredienserne i en skål. Blend det hele sammen med en stavblender. Sæt den til side.

Gyros

  • Skær squash i lange skiver, lidt som pommes frites. Kom dem i en si med en skål under. Drys dem med salt og lad dem stå i 15 minutter. Skyl dem herefter meget grundigt og lad dem dryppe af i sien.
  • Del østershatte i halve, så de er tynde og lange. Skær rødløg i mindre stykker.
  • Kom squash, rødløg og østershatte i en skål. Hæld marinaden over og vend det godt sammen – brug gerne hænderne. Lad det trække i cirka 20-30 minutter.
  • Kom olie på en varm pande.
  • Steg østershatte og squash, til de har fået godt med farve og væsken er fordampet.

Samling af gyros

  • Varm pommes frites i en ovn. De skal være gyldne og sprøde. Drys med salt.
  • Tag et fladbrød og top det med gyros, grønt, pommes frites og tzatziki.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 7 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Marinade til gyros

Marinaden til gyros er nok det vigtigste. Den er fyldt med smag og lad jer endelig ikke skræmme af de forskellige krydderier. De giver en fantastisk smag. Jeg har blandet marinanden, for at det var nemmere at fordele smagen på fyldet.

Tilbehør til gyros

Hvis du gerne vil lave tilbehør til vegetarisk gyros, så prøv også min græske salat og græske kartofler.

Vegetarisk gyros
Vegetarisk gyros
Vegetarisk gyros
Vegetarisk gyros

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

21 kommentarer

5 from 7 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Jeg og nogle meget kødspisende veninder lavede retten – dog med champignons i stedet for østershatte. Det blev så lækkert, og veninderne var meget tilfredse med retten 🙂

  2. 5 stars
    Min blev vildt vandet gjorde som opskriften sagde …. måske jeg bare uheldig….. ellers virkeligt lækkert !

    • Øv, det ved jeg godt nok ikke lige hvorfor. Var din pande varm da du kom det på? 🙂 Dejligt at det var godt alligevel. Håber du vil give opskriften en chance mere.

  3. 5 stars
    Super lækkert; også jeg serverede for et blandet hold af vegetarer og kødspisere og alle gav max point

  4. 5 stars
    Det er SÅ lækkert; denne er én af mine absolut favorit-retter. Du har virkelig mange lækre opskrifter – tak for dem