Quinoafrikadeller – vegetariske deller med quinoa og feta

Quinoafrikadeller - vegetariske deller med quinoa og feta

Quinoafrikadeller – vegetariske deller med quinoa og feta. Som jeg skrev forleden i dette indlæg, så spiste vi for nogle dage siden den skønneste nektarinsalat sammen med nogle virkelig gode veggiedeller – nemlig Quinoafrikadeller.

Vegetariske frikadeller

Veggiedellerne vil jeg gerne dele opskriften på i dag, for de blev så gode, at selv min kæreste smovsede en masse. Han er normalt ikke sådan helt pjattet med veggiedeller, kun falafler, men disse blev altså godkendt. De bliver skønt sprøde udenpå, de er nemme at forme og de holder faconen virkelig godt – og derudover smager de bare rigtig skønt. Herhjemme var de et hit, så jeg tænker, at det er en opskrift jeg skal lave igen og eksperimentere endnu mere med. 

Quinoadeller – vegetariske deller med quinoa

Quinoafrikadellerne er lavet af en rest kogt quinoa. Jeg ved desværre ikke hvor meget 250g kogt quinoa vejer i tør udgave, men kog gerne en stor portion og lav disse deller og eventuelt denne salat af resten.

Men nu til opskriften på quinoafrikadeller:

Opskriften herunder rækker til ca. 12 quinoafrikadeller. Så der er nok til fire personer, hvis der spises salat og evt. noget brød til. Så er der måske også en rest til madpakken – for de er nemlig stadig gode dagen efter. De skal blot opbevares på køl.

Quinoadeller – vegetariske deller med quinoa og feta

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 12 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter

Ingredienser

  • 250 g kogt quinoa
  • 2 æg
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 1 tsk. spidskommen
  • lidt chili
  • 50 g feta
  • salt
  • peber
  • 3 spsk. hvedemel

Sådan gør du

  • Kom kogt quinoa, og æg i en skål. Rør det godt rundt.
  • Tilsæt finthakket rødløg, spidskommen, chili, smuldret feta, salt, peber og hvedemel.
  • Bland det hele godt rundt.
  • Kom olie på en pande.
  • Start med at stege én quinoadelle, så du kan smage, om farsen mangler salt.
  • Steg derefter alle til de er gyldne og sprøde på begge sider.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Herhjemme spiste vi disse quinoafrikadeller sammen med en salat med nektarin og den nemmeste dressing med ketchup, hvidløg og paprika. 

Quinoadeller - vegetariske deller med quinoa og feta
Quinoadeller

Hvis du vil se flere af mine madbilleder, så følg også gerne med ovre på min instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

28 kommentarer

5 from 2 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. De ser vildt lækre ud. Vil man kunne lave dem med andre korn, fx perlebyg eller spelt?

    • Tak skal du have 🙂 Det tror jeg faktisk godt, men jeg har ikke forsøgt. Måske det kræver lidt mere mel. Skriv endelig hvordan det bliver 🙂

    • Hej Katrine,
      det tror jeg godt – men jeg har ikke forsøgt 🙂 Feta bidrager dog med noget smag, som revet ost ikke gør.

  2. Det må jeg prøve så! Kan ikke fordrage feta, men leder samtidig efter noget vegetariske alternativer!
    Tak for svar

  3. Hvad er opskriften på dip eller sovs? Glasset ved siden af salaten til venstre :o)

  4. Bare et hurtigt måske dumt spørgsmål, men kan man bruge rød quinoa til denne opskrift? 😀 Synes de ser vildt lækre ud og bliver så inspireret af at kigge på din blog!

  5. Disse quinoafrikadeller er de allerbedste: de er nemme at lave, smager dejligt, de er sprøde og så kan de fryses

  6. 5 stars
    Vi elsker dem her. Bruger opskriften både til deller og til aflange “pølser” i pølsehorn og hotdogs. Selv familiens kødspisere elsker dem ❤️

  7. De her fantastiske deller kan sagtens fryses, jeg laver ofte mange af gangen, fryser ned og tager op til madpakken. Putter i øvrigt også alt mulig andet i champignon, squash, blomkål eller gulerødder. Man kan alt med den “fars”

  8. 5 stars
    Hej. Virkelig mega lækre quinoadeller. De smager virkelig mega godt og utrolig nemme at lave og en billige aftensmad. Tænker ikke over at de ikke er kød. Er bestemt ikke sidste gang jeg skal lave dem.