Ovnbagte grønne falafler

Ovnbagte grønne falafler

Til jer der har fulgt med længe, kommer det nok ikke som en overraskelse at jeg elsker kikærter og især falafler. Da jeg var fire måneder i Vietnam fik jeg sådan en lyst til falafler, at jeg ledte næsten hele Hanoi igennem – men jeg fandt falafler! De var ikke nær så gode som de hjemmelavede, men jeg var godt tilfreds.

Tidligere har jeg postet min opskrift på mine yndlings falafler. Opskriften finder du lige her. Denne opskrift minder meget om, men jeg har lavet en smule om i opskriften. I disse grønne falafler er der tilsat spinat, for at gøre dem ekstra grønne. Derudover valgte jeg denne gang at bage mine falafler i ovnen, så der er tilsat lidt ekstra mel. Personligt synes jeg falafler er bedst når de steges i olie på en pande, men ovnbagte falafler er et godt alternativ og er ekstra lette at lave.

Jeg koger altid mine kikærter, efter at de har været i blød. Jeg har læst flere steder, at mange ikke koger kikærterne efter iblødsætning, når de skal lave kikærter. Kikærter indeholder lektin, som kan give ubehag. Jeg koger altid mine kikærter for at være sikker, hvad gør I?

Ovnbagte grønne falafler

Vær den første til at bedømme!
Antal: 20 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 400 g kogte kikærter
  • 2 stk. små løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 stk. æg
  • 3 tsk. tørrede koriander
  • 3 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. salt
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 4 spsk. havregryn
  • 2 stk. små kartofler
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. kokosolie / olivenolie
  • 4-5 spsk. mel
  • Olie til at dryppe over dem

Sådan gør du

  • Udblød og kog kikærterne efter anvisning på posen. Kikærter skal udblødes i 12 timer, så husk at gøre dette før du skal igang.
  • Når kikærterne er kogt og afkølet, så blendes de med alle ovenstående ingredienser, pånær mel, til de får en nogenlunde fin og ensartet konsistens. Kartoflerne blendes med.
  • Når det hele er blendes, kommes der mel i for at give en tykkere konsistens. Falaflerne skal kunne sættes på en bageplade, uden at flyde ud.
  • Falaflerne kommes på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg brugte en spiseske og mine fik en fin størrelse.
  • Dryp dem med en smule olie inden de skal i ovnen.
  • Bages ved 200g varmluft i 20-30 min.
  • Jeg anbefaler at man fryser de falafler ned, som ikke skal spises. Ofte synes jeg desværre, at falafler har en tendens til at blive lidt småtørre dagen efter de er lavet. Men på selve dage, er de virkelig lækre.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

ovnbagte-falafler
ovnbagte-falafler-5

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

10 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Dem skal jeg vist snart afprøve! 🙂 Er det rå eller kogte kartofler du bruger?

  2. De smager vildt godt, kan sagtens fryses, smager endnu bedre efter de havde en tur i fryseren, synes jeg.

  3. Kikærter indeholder langt mindre lektin end bønner, derfor er det ikke nødvendigt at koge dem og omvendt kan de sagtens koges uden iblødsætning 🙂 Bønner derimod kan give mavesmerter hvis ikke de har ligget i blød først 🙂