Broccoli-frikadeller

Broccoli-frikadeller er lækre, vegetariske frikadeller med broccoli, ost og krydderier. Broccolifrikadellerne er perfekte til aftensmad, men smager også skønt som pålæg på rugbrød.

Opskrift på broccoli-frikadeller

Disse skønne vegetariske frikadeller med broccoli er lavet af broccoli, æg, ost, lidt mel og krydderier. De skal blot blendes sammen i en foodprocessor og så steges på panden – så er der lækre vegetariske frikadeller med broccoli.

Jeg laver ofte selleribøffer men har endnu ikke lavet dem af broccoli. Det var tydeligvis en fejl, for de smager virkelig fantastisk. Jeg spiste dem som fyld i min pandekage, sammen med spinat, hytteost, avocado og blåbær. Men de smager også skønt, som pålæg på et stykke brød.Dellerne her er gode til aftensmad. Men de er også gode dagen efter de er lavet, hvor jeg tager et par stykker med på madpakken.

Opskriften herunder er en opdateret udgave af mine broccolifrikadeller. Nogle af jer oplevede nemlig, at broccolifrikadellerne manglede smag. Så derfor har jeg lavet en ny udgave.

Broccoli-frikadeller

Broccoli-frikadeller

3,80 fra 10 bedømmelser
Antal: 15 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter

Ingredienser

  • 1 stk. broccoli
  • 1 stk. løg
  • 1 tsk. spidskommen
  • 4 stk. æg
  • 3 spsk. havregryn
  • 3 spsk. hvedemel
  • ¼-1/2 tsk. salt
  • 2 store håndfulde ost, fx revet mozzarellaost
  • ½ tsk. sambal oelek, eller anden type chili
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • olie til stegning

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller minihakker.
  • Steges på panden (middelvarme virker ved mig) i olie. Start med at stege én frikadelle og smag på den. Så kan du nemt tilføje mere salt eller spidskommen.
  • Steges til de er gyldne.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
3,80 fra 10 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

26 kommentarer

3,80 from 10 votes (7 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Mums hvor lyder det godt og hvor wrappen også vildt lækker ud. Kan anbefale dig at putte salvie i dellerne, da det giver en fantastisk god smag!

  2. Jeg har ikke meget erfaring inden for grøntsagsbøffer endnu, men det må jeg til at eksperimentere noget mere med! De ser super lækre ud, og jeg kunne godt forstille mig, at de ville passe perfekt i en madpakke. Tak for opskriften! 🙂

  3. Hej Stinna – frikadellerne ser vildt lækre ud og skal klart prøve! Jeg håber ikke, jeg spørger dumt, men kan man erstatte majsmel med det, man lige har i skabet? Jeg tænker (fuldkorns)hvedemel, havregryn eller andet?
    Hilsen Sarah

  4. Ih hvor lækkert – og så inden i spinat pandekagerne!
    Er de gode næste dag også? 🙂 så vil jeg gemme nogle til min kæreste nemlig.

  5. Kære Stinna.
    1000 tak for denne lækre opskrift!
    Den er simpelthen et hit!

    Mange vegetariske kram

    • Tak for din kommentar og skønt at du kunne lide dem! 🙂 Måske jeg snart selv skal lave dem herhjemme igen!

  6. Tak for en god opskrift. Jeg lavede dem med en rest kogt broccoli og hvedemel og de blev perfekte.

  7. Mums!
    De her deller er et hit, selvom det er min debut med grønsags deller
    Jeg er ikke vegetar eller har planer om at blive det. Søgte blot nysgerrigt efter lidt fornyelse som kunne inddrage flere grønsagerne madlavningen og fandt din skønne side. Tak for det
    Dejligt med inspiration så familien kan nøjes med mindre kød af bedre kvalitet/velfærd og stadig få stillet sulten med lækker mad

  8. Hej Stinna 🙂

    Tak for opskriften, de er simpelhen lækre!

    Kan man fryse dem ned?

    Mvh. Amalie

  9. Hej Stinna
    Hvilke pandekager benytter du til opskriften? Har du mon en salat der passer særlig godt til frikadellerne?
    Tak for super inspiration
    Hilsner Lisbeth

  10. 3 stars
    Har jeg måske glemt noget? Syntes de var lidt smagsløse, og følte der skulle en hel del ekstra mel i. Hvor fast skal farsen være? De så ellers super lækre ud, og var meget spændt på at prøve dem.

    • Hej 🙂 De er ikke så krydrede, men skulle gerne smage af hvidløg og feta. En anden gang kan du sagtens tilsætte lidt ekstra krydderier. Farsen skal være blød 🙂

  11. 5 stars
    Super gode deller, med masser af smag mmmmm… Tusind tak for en lækker opskrift!

  12. 5 stars
    Rigtig gode Broccolibøffer selv om jeg justere med noget mere havregryn og hvedemel. Måske fordi mit broccolibuketter var våde. Og jeg stegte dem i små og tynde bøffer før de lykkedes for mig. Men ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fra mig