Sund is med æggehvide

Sund is med æggehvide er en utrolig nem og lidt sundere is, som blot består af frosne jordbær, frossen banan, æggehvide og lidt vaniljesukker.

Opskrift på sund is med æggehvide

Måske du allerede kender til is lavet af frossent frugt, fx nicecream af banan. Denne is består af frosne jordbær, frossen banan, æggehvide og lidt vaniljesukker. Det lyder måske underligt med æggehvide i en is – men det giver en luftig og skøn konsistens. Ingen af mine smagstestere bemærkede, at der var brugt æggehvide til isen.

Opskriften herunder rækker til cirka 4 små portioner.

Sund is med æggehvide

Sund is med æggehvide

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 250 g frosne jordbær
  • 1 stk. frossen banan (i tynde skiver)
  • 2 stk. pasteuriserede æggehvider
  • 1 spsk. vaniljesukker

Sådan gør du

  • Kom jordbær og banan i en kraftig foodprocessor. Blend til det er helt fint smulder – det kan godt tage lidt tid, rør gerne lidt rundt i det undervejs med en ske.
  • Tilsæt æggehvide og vaniljesukker og blend igen. Det er færdigt når det er helt luftigt. Server med det samme.

Tips

Det frarådes at spise jordbær direkte fra frost. Til denne opskrift købte jeg frosne jordbær, som jeg kogte kort op. Derefter frøs jeg dem ned igen.
Alternativt kan du købe friske jorbær, som du fryser ned. 
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering