Stor pandekage i ovn er en nem og hurtig måde at bage pandekage på. Så skal du lave pandekager lynhurtigt (eller måske til mange?) – så er her løsningen for dig.

Opskrift på stor pandekage i ovn
Det er ingen hemmelighed, at jeg foretrækker klassiske tynde pandekager. Men skal du lave pandekager til mange eller gider du bare ikke at vende pandekager? Så er her en nem udgave af pandekage. Nemlig én stor pandekage. Den bages i et ildfast fad og skal kun have cirka 10 minutter.

Stor pandekage i ovn
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 3 stk. æg
- 4 dl mælk
- 2 spsk. sukker
- 1 spsk. vaniljesukker
- 150 g hvedemel
- 20 g smeltet smør
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i en skål og pisk det sammen med en håndmixer.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Smør en ildfast form og kom 2 stykker bagepapir i, så de netop overlapper. Smør også gerne samlingen med smør.
- Hæld dejen i og bag den i 10-15 minutter, til den er gylden.
- Lad den køle af og fyld den med ønsket fyld.
- Velbekomme.
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.







