Squashkage

Squashkage med to slags chokolade. Denne lækre squashkage er fyldt med smag, svampet og helt perfekt i konsistensen. Samtidig er den ganske nem at bage og bliver helt perfekt, hvis du topper den med citron-frosting.

Opskrift på squashkage

I denne opskrift på squashkage har jeg tilsat skønne krydderier og chokolade. Det lyder måske som en speciel kombination, men det smager SÅ godt. Jeg har valgt at bruge en mørk chokolade og en mælkechokolade med saltkaramel. Resultatet blev virkelig godt og kagen blev godkendt herhjemme.

Squashkage

Squashkage

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 8 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 45 minutter

Ingredienser

  • 100 g smør, blødt
  • 200 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 stk. æg
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 300 g squash, groftrevet
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. salt
  • 80 g valnødder, grofthakkede
  • 160 g chokolade (100g mørk chokolade, 60g mælkechokolade), grofthakket

Topping:

  • 100 g smør
  • 150 g flødeost
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1-2 tsk. fintrevet citronskal

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  • Pisk smør, sukker, brun farin og vaniljesukker sammen. Det behøver ikke at piskes luftigt, men skal have en nogenlunde ensartet konsistens. Pisk derefter ét æg i ad gangen. Brug gerne en håndmixer.
  • I en skål blandes mel, krydderierne, bagepulver, natron og salt sammen. Kom de tørre ingredienser over i dejen. Vend det godt sammen.
  • Tilsæt derefter squash, valnødder og mørk chokolade. Vend det godt rundt.
  • Kom bagepapir i en springform – cirka 20-22 cm.
  • Fordel dejen i formen og bag den midt i ovnen i cirka 40-42 minutter. Prik til kagen med en gaffel. Der er forskel på ovne. Kagen skal være gennembagt, men må endelig ikke blive tør.
  • Lad kagen køle af på en rist.

Citronfrosting

  • Mens kagen køler af, er det tid til at lave frosting.
  • Pisk alle ingredienserne godt sammen med en håndmixer.
  • Fordel citronfrostingen på den (helt) afkølede kage. Pynt med hakkede valnødder eller mandler.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering