Små madbrød med kartofler og feta

Små madbrød med kartofler og feta

Små madbrød med kartofler og feta – perfekte til madpakken. Disse små madbrød er lavet på groft mel og hvedemel, hvorefter de er toppet med revet ost og en blanding af kartofler, feta, persille og ærter. De blev virkelig gode og jeg vil derfor gerne dele opskriften med jer.

Små madbrød

Egentligt skulle disse madbrød have været en opskrift på pirogger, men dejen ville simpelthen ikke foldes til pirogger, så istedet blev det til disse madbrød – jeg elsker når noget nogle gange ender helt godt, selvom jeg undervejs virkelig bandede af den irriterende dej.

Herunder kommer opskriften på de lækre madpakke madbrød. Frys dem gerne ned, så holder de sig friskere længere.

Små madbrød med kartofler og feta

Vær den første til at bedømme!
Antal: 10 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

dej:

  • 25 g gær
  • 4 dl koldt vand
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 100 g havregryn (jeg brugte grovvalsede)
  • 100 g rugmel
  • 400 g -500 hvedemel

fyld:

  • 400 g kartofler
  • 75 g feta / salatost
  • 100 g ærter
  • 2 spsk. olie
  • salt
  • peber
  • 1 håndfuld bredbladet persille (hakket)
  • 1 løg (grofthakket)
  • 1 stor håndfuld revet ost

Sådan gør du

  • Start med at opløse gær i vandet. Jeg brugte min røremaskine til denne opskrift, men de kan sagtens laves i hånden.
  • Tilsæt creme fraiche, salt, olivenolie, havregryn og rugmel til skålen. Bland det godt sammen.
  • Tilsæt nu hvedemel, indtil dejen er fast - den må gerne være lidt klistret, men stadig fast.
  • Sæt dejen til hævning med et klæde over i en time.
  • Imens laves fyldet.
  • Vask kartoflerne grundigt.
  • Skær dem i mindre tern og kog dem i letsaltet vand, til de er møre.
  • I en skål kommes feta, frosne ærter, olie, salt, peber, hakket bredbladet persille og løg. Bland det godt sammen.
  • Når kartoflerne er møre, hældes vandet fra. Lad dem køle af og tilsæt dem til resten af fyldet. Rør godt rundt. Stil fyldet til side.
  • Når dejen er hævet en del, er det tid til at lave brødene.
  • Tænd ovnen på 200grader (ikke varmluft).
  • Kom mel på et bord.
  • Del dejen i 10 små stykker. Form stykkerne til små flade stykker - hvis dejen klistrer for meget, så kom lidt mel ved.
  • Placer stykkerne på bageplader beklædt med bagepapir.
  • Drys stykkerne med revet os.
  • Kom fyldet på dejen og kom dem i ovnen.
  • Det er svært at angive tid på dem, men de skal have til de er godt gyldne og brødet føles sprødt. I min ovn tog det ca. 20 minutter.
  • Lad dem køle lidt af og spis derefter. Frys resten ned.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvis du leder efter andre opskrifter på nemme madpakker, så er disse opskrifter måske også noget for dig. Det er nogle af det, som jeg ofte havde med på madpakken som studerende:

Små madbrød med kartofler og feta Små madbrød med kartofler og feta Små madbrød med kartofler og feta

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Jeg er helt vild med fyldet, jeg bruger det bare som en slags “kartoffelsalat” som tilbehør til F.eks kylling.