Salat med butterbeans, persille og feta

Salat med butterbeans, persille og feta. Eftersom det er blevet en del lunere udenfor, så spiser vi også en del mere salat herhjemme. Som jeg har skrevet herinde før, så er jeg helt vild med salater – men jeg gider ikke at spise kedelige salater uden smag og fyld. Derfor sørger jeg altid for at mine salater indeholder flere forskellige elementer, så de både er mættende, har en god dressing, indeholder noget saltet, gerne noget cremet og ellers så bare godt med grønt.

Salat med butterbeans

Jeg lavede forleden denne sommerlige salat, som endte med at indeholde butterbeans stegt i soya, friske asparges, forskelligt grønt, bredbladet persille, frisk dressing og cremet fetaost. Den blev så god, at jeg gerne vil dele den med jer. Jeg tænker at den er perfekt til en sommeraften med grill, eller som en selvstændig salat til aftensmad.

Opskriften herunder svarer til den mængde der er på billedet. Vi spiste salaten 2 personer til aftensmad, men der er selvfølgelig til flere, hvis I blot spiser den som tilbehør.

Salat med butterbeans, persille og feta

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

Stegte bønner

  • 250 g kogte butterbeans (store hvide bønner, kan også findes på dåse)
  • 2 tsk. soyasauce
  • lidt olie
  • ½ tsk. paprika

Salaten

  • 5 stk. friske grænne asparges
  • ½ stk. agurk
  • 1 stk. lille rødløg
  • 2 stk. friske foråsløg
  • 5 stk. cherrytomater
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • fetaost / salatost

Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ fed hvidløg, presset eller finthakket
  • ½ tsk. honning
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Først laves de stegte bønner. Kom lidt olie på en pande. Tilsæt bønnerne og lad dem stege lidt. Tilsæt soyasauce og paprika, rør det godt rundt. Når bønnerne har fået lidt farve, tages panden af blusset og bønnerne køler af.
  • Imens laves salaten. Skær asparges i stykker på ca. 2 cm og halver cherrytomaterne. Kom dem i en skål.
  • Skær agurk i mindre stykker og tilsæt til skålen.
  • Skær rødløg i skiver (eller hak det i ønsket størrelse) og snit forårsløg fint. Tilsæt det til skålen.
  • Hak bredbladet persille groft og kom det i skålen.
  • Bland dressingen i en lille skål.
  • Kom de stegte bønner over i salatskålen, tilsæt dressing og rør det hele rundt.
  • Salaten toppes med fetaost. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvis du spiser den til aftensmad, så kan jeg anbefale at lave nogle veggiedeller til. Fx disse:

Linsedeller – vegetardeller med grønne linser og havregryn

Salat med butterbeans, persille og feta
Salat med butterbeans, persille og feta


Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

6 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Nå… kan se mine 5 savlende smilets ikke kom med.
    Virkelig SUPER LÆKKER salat. Tusind tak for at dele <3