Rabarberbrud

Rabarberbrud er lækre, bløde boller med rabarber og marcipan. Rabarberbollerne er ganske lette at lave og smager fantastisk med smør på.

Opskrift på rabarberbrud

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker rabarber! Allerhelst i søde sager, hvor rabarber smager fantastisk sammen med fx marcipan. Derfor vil jeg gerne dele opskriften på disse lækre brud med rabarber, marcipan, kardemomme og vanilje. De kan spises som de er, men er allerbedst med lidt smør på.

Rabarberbrud

Rabarberbrud

Vær den første til at bedømme!
Antal: 17 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter

Ingredienser

Dej

  • 50 g gær
  • 75 g smeltet smør
  • 2 stk. æg
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 4,5 dl kærnemælk
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 750 g mel

Fyld

  • 200 g rabarber
  • 150 g marcipan

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • Hasselnøddeflager
  • Perlesukker

Sådan gør du

Fyld

  • Start med at skære marcipan i tern og kom det i fryseren.
  • Skær rabarber i helt tynde skiver (3 mm) og sæt til side.

Dej

  • Smelt smør i en gryde. Tag gryden af blusset og hæld kærnemælk i.
  • Hæld det i en skål. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt alle ingredienser (pånær hvedemel og fyld).
  • Rør det rundt.
  • Tilsæt nu hvedemel og lad dejen ælte i cirka 8 minutter. Det er meningen at den er godt klistret.
  • Tilføj rabarber og marcipan. Ælt det sammen – men endelig ikke for længe.
  • Lad dejen hæve under et klæde i 1 time.
  • Hæld dejen ud på et bord – gerne uden mel.
  • Del dejen i 17 stykker med en dejskærer. Dejen er meget klistret og det er meningen.
  • Placer dejstykkerne på bageplade beklædt med bagepapir.
  • Lad dem hæve i 30 minutter under en opklippet plastikpose.
  • Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  • Pensl dejstykkerne med sammenpisket æg. Drys med perlesukker og hasselnødder.
  • Bages 20-25 minutter til de er gyldne.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskrifter med rabarber

Bugner haven af rabarber? Så vil jeg anbefale verdens bedste rabarbercrumble eller måske en virkelig nem rabarberkage.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering