Rabarber cookies

Rabarber cookies er søde og let syrlige cookies med rabarber og hvid chokolade. De smager utrolig godt og er ganske nemme at bage.

Opskrift på rabarber cookies

Disse rabarbercookies smager helt fantastisk. Så elsker du også rabarber, så må du prøve disse. Disse cookies med rabarber er helt sprøde i kanten og lidt bløde i midten. Jeg har brugt en økologisk hvid chokolade med citronsmag – som passede virkelig skønt i smagen. Men ellers kan du sagtens bruge en helt almindelig hvid chokolade.

Brug gerne helt røde og fine rabarber – så bliver dine cookies finest.

Rabarber cookies

Rabarber cookies

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 20 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

  • 100 g blødt smør
  • 100 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 stk. æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 drys salt
  • 150 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 100 g hvid chokolade, grofthakket
  • 100 g rabarber, i små tern

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader (over-og undervarme).
  • Kom smør, brun farin, sukker og vaniljesukker i en skål. Pisk det sammen med en håndmixer.
  • Tilføj æg og pisk igen.
  • Tilføj derefter de øvrige ingredienser og rør det sammen – vent med at komme hvid chokolade og rabarber i, før til sidst. Fordel rabarber og hvid chokolade godt i dejen.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir. Kom små klatter (på størrelse med en stor teske) på en bageplade. De flyder lidt ud, så hav lidt mellemrum mellem dem.
  • Bages midt i ovnen i 12-15 minutter. Hold øje med dem – de skal være gyldne, men endelig ikke brændte. Træk bagepapiret over på en rist og lad dem køle helt af. Fortsæt med resten af dejen.
  • Spises når de er helt kolde. Velbekomme!

Tips

Disse cookies er allerbedst nybagte. De bliver nemlig en anelse bløde, når de har stået nogle timer. Dette er på grund af væsken fra rabarber. Jeg synes dog stadig at de er gode, hvis de fx bages om morgenen og serveres om eftermiddagen. 
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskrifter med rabarber

Har du mange rabarber i haven? Så prøv også gerne nem rabarberkage og rabarbercrumble.

Du er også meget velkommen til at følge med på Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

4 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Virkelig gode cookies, bagte et par stykker og frys resten ned. Tak for opskriften