Proteinboller med chokolade

Proteinboller med chokolade er lækre og mættende boller lavet på skyr, havregryn og æg. I denne udgave af protein chokoladeboller har jeg tilsat lidt banan og chokolade til bollerne, så de bliver søde og endnu mere lækre.

Opskrift på proteinboller med chokolade

Har du allerede smagt mine proteinboller og skyrboller? Så er disse boller sikkert også noget for dig! De er geniale til madpakken eller som en mættende eftermiddagssnack. Herhjemme elsker vi dem alle – både store og små. Så leder du efter en opskrift på sundere chokoladeboller, så vil jeg anbefale dig denne. De er lavet helt uden hævetid og smager virkelig godt.

Proteinboller med chokolade

Proteinboller med chokolade

4,60 fra 5 bedømmelser
Antal: 8 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hviletid 10 minutter

Ingredienser

  • 250 g havregryn, finvalsede
  • 300 g skyr, neutral
  • 4 stk. æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. groft salt
  • 1 stk. banan
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g mørk chokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne (pånær chokolade) i en foodprocessor. Blend det til en nogenlunde ensartet konsistens.
  • Tilføj grofthakket mørk chokolade og vend det rundt i dejen.
  • Lad dejen hvile i 10 minutter.
  • Form bollerne med en våd ske eller våde hænder. Der bliver til cirka 8-9 stk. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Det er meningen at de er klistrede.
  • Kom lidt vand på hænderne og glat overfladen på bollerne.
  • Bages midt i ovnen 15-20 minutter, til de er gyldne (også under bunden). Lad bollerne køle helt af inden de skæres i – ellers kan de virke klæbrige i midten.
  • Opbevares i en pose i køleskabet. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
4,60 fra 5 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskriften er på nemme chokoladeboller uden gær. Opskriften er lavet med skyr, men jeg har også god erfaring med at lave proteinboller med hytteost. Dejen skal være rimelig fast når den formes. Bollerne hæver ikke og ændrer ikke facon under bagningen. Hvis din dej er for tynd, kan du tilsætte lidt ekstra havregryn og lade dejen hvile lidt længere.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

15 kommentarer

4,60 from 5 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 3 stars
    Jeg har lavet dem her til morgen. Ved ikke hvorfor min dej blev så flydende Puttede 100 g ekstra havregryn i (2 x 50 gram hvor jeg lod dejen trække 10 min hver gang), og alligevel er de fladet ret meget ud i ovnen Laver normalt dem med hytteost uden problemer. Smagen er god, og fornemmer at de bliver blødere pga bananen, så vil prøve at lave dem igen en anden gang.

    • Hej, øv det har jeg ikke prøvet.
      Har desværre intet bud på, hvorfor de blev sådan.
      Hvilken type skyr brugte du?

  2. 5 stars
    Mums de er gode De blev så lækre svampede i konsistensen og minder om en bananmuffin, men bare meget sundere Jeg brugte kun 3 æg, da jeg kunne læse, at andre havde problemer med flydende dej. Jeg ved af erfaring, at jeg ikke bryder mig om synligheden fra skyr i boller, så jeg lavede dem med hytteost. De kan både spises som de er, men smager også godt med smør på

  3. 5 stars
    Vildt gode boller som jeg bruger som mellemmål tit. En sådan bolle holder mig godt gående i et par timer hvilket gør jeg ikke så nemt falder for usunde alternativer