Start med at lave kartoffelmos. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern. Kog dem i vand til de er helt møre.
Kom de varme kartofler i en skål med smør og pisk det med en håndmixer eller piskeris. Tilsæt mælk og pisk, til kartoffelmosen er luftig og cremet. Smag til med salt og peber.
Grøntsagsfyld
Hak løg og hvidløg fint. Steg det i olie på en stor pande eller i en gryde.
Skyl de grønne linser.
Tilsæt finthakkede champignons, groftrevne gulerødder, squash i tern, tomatpuré, paprika, timian, vand, hakkede tomater, grønne linser, røget paprika , soyasauce, laurbærblade, spidskommen, salt og feber Lad det simre under låg i cirka 20 minutter, til en del af væsken er fordampet. Smag til med salt. Tag laurbærbladene op.
Fordel saucen i et smurt ildfast fad og læg kartoffelmosen over. Dryp med lidt olie og bag retten midt i ovnen i cirka 30 minutter.