Påske brownie

Påske brownie er den lækreste, snaskede brownie – pyntet ekstra fint til påske. Denne brownie er pyntet med fine chokoladeæg, hindbær og jordbær.

Opskrift på påske brownie

Leder du efter en virkelig nem påskekage? Så har jeg det perfekte bud her. Denne påskekage er nemlig lavet af en virkelig nem opskrift på brownie, som er lavet helt uden chokolade. Kagen bliver alligevel utrolig smagfuld, snasket og kompakt. Præcis som en brownie skal være.

På toppen har jeg smurt et tykt lag mælkechokolade på og toppet med fine påskeæg, hindbær og jordbær. Så leder du efter en opskrift på nem påskebrownie, så prøv gerne denne.

Påske brownie

Vær den første til at bedømme!
Antal: 8 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 2 stk. æg
  • 260 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 50 g brun farin
  • 6 spsk. kakao
  • 100 g smeltet smør (afkølet)
  • 100 g hvedemel
  • 1 knivspids salt

Pynt

  • 100 g mælkechokolade (smeltet)
  • Påskeæg
  • Friske hindbær
  • Jordbær

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader (over-og undervarme).
  • Kom æg, sukker, vaniljesukker og brun farin i en skål.
  • Pisk det kort sammen med en håndmixer.
  • Tilføj de øvrige ingredienser og vend det sammen med en dejskraber.
  • Fordel dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Jeg bruger et metalfad på 20 x 20 cm.
  • Bag kagen midt i ovnen i 25-30 minutter. Prik i kagen – der skal ikke hænge noget ved, men kagen må endelig ikke blive tør.
  • Lad den køle helt af.
  • Pynt kagen med smeltet chokolade, påskeæg, hindbær og jordbær.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at kigge forbi på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering