Mini pizzaer

Mini pizzaer er perfekte til madpakken eller som en del af et fødselsdagsbord. Top dem med lige hvad du ønsker.

Mini pizzaer til madpakken

Disse mini pizzaer er med tomatsauce og ost. Du kan komme lige det fyld på, du ønsker. De kan fint holde sig nogle dage i køleskab. Men ellers kan du fryse dem ned og tage dem med frosne i madpakken – så er de tøet op, når det er frokosttid.

mini pizzaer

Mini pizzaer

3,80 fra 5 bedømmelser
Antal: 16 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. groft salt
  • 100 g havregryn
  • 450-500 g hvedemel

Tomatsauce og topping

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 2 tsk. oregano
  • salt og peber
  • 200 g revet ost

Sådan gør du

Pizzadej

  • Opløs gær i vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt olivenolie, sukker og salt. Rør det rundt.
  • Tilsæt havregryn og mel. Ælt dejen i 5-8 minutter, til den virker sammenhængende. Kom et fugtigt klæde over skålen og lad den hæve i 1 time.

Tomatsauce

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med salt og peber.

Bagning

  • Når der er 20 minutter tilbage af hævetiden tændes ovnen på 225 grader varmluft.
  • Efter hævning drysses lidt mel på køkkenbordet. Hæld dejen ud og del den i 16 dele. Rul hver klump til en lille pizza med en kagerulle (de skal ikke være helt tynde). Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Kom tomatsauce og ost på. Bag minipizzaerne i den varme ovn i cirka 10-12 minutter. Hold øje med dem – der er forskel på ovne.
  • Spises som de er – resten kan sagtens fryses ned.
Hvad synes du om opskriften?
3,80 fra 5 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

14 kommentarer

3,80 from 5 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Dejen virker helt hård inden hævning. Jeg er det meningen at den er meget tør og hård

  2. Umiddelbart vil jeg også sige, at der skal enten dobbelt så meget vand til eller halver mel. Dejen bliver alt for mættet, hvis jeg følger opskriften her.

      • Jeg er i gang nu, og dejen er tør og hård og hænger ikke sammen, er der en opdatering på de tidligere kommentarer? Skal opskriften justeres?

        • Hej, den passer når jeg bager dem. Men jeg tror jeg tager opskriften ned og udvikler en ny, nu hvor den driller flere af jer. For det er jo bestemt ikke meningen. Tak for tilbagemeldingen.

  3. 5 stars
    Super nem opskrift som kan varieres efter smag og behag. OG de kan fryses til madpakke… hvad mere kan en mor önske sig?

  4. 1 star
    Min dej bliver også meget hård og tør – har prøvet 2 gange nu og det sker hver gang.

    • Hej,
      Det beklager jeg! Jeg har nu justeret opskriften med mere vand.
      Så det passer sådan her hos mig.
      Håber bare du kom lidt ekstra vand i- så de blev gode?
      * 25 g gær
      * 5 dl koldt vand
      * 2 spsk. olivenolie
      * 1 tsk. sukker
      * 1 tsk. groft salt
      * 100 g havregryn
      * 450-500 hvedemel