Luciaboller

Luciaboller er en skøn juletradition til 13. december. Luciaboller er fine små brød bagt med safran, som giver den skønneste smag og fineste farve. Bollerne spises med smør på.

Luciabrød kan laves i forskellige former og er ganske festlige. Jeg har valgt at forme dem i den lidt traditionelle form, hvor de er formet som et s.

Opskrift på luciabrød

Opskriften herunder giver 12 små juciaboller. Bollerne kan sagtens fryses, så lav gerne en stor portion. Herhjemme spiser vi dem med smør på. Mine luciabrød er drysset med perlesukker, som giver en fin overflade og smager skønt.

Luciaboller

Luciaboller

Vær den første til at bedømme!
Antal: 12 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Hævetid 1 time 45 minutter

Ingredienser

  • 2,5 dl kold sødmælk
  • 25 g gær
  • 50 g sukker
  • 0,25 g safran (i tråde)
  • 2 stk. æg
  • 500 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 80 g smør
  • 1 tsk. gurkemeje, stødt

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • 1 dl vand
  • 0,5 dl sukker
  • perlesukker

Sådan gør du

Dej

  • Smelt smør i en gryde. Tag det af blusset og tilsæt sødmælk. Lad det køle af, til det er lunkent.
  • Kom smørblandingen i en stor røreskål. Jeg bruger min røremaskine.
  • Opløs gær i blandingen. Tilsæt de øvrige ingredienser (salt til sidst). Hvis du har købt safran i tråde, så brug en morter for at få dem til pulver.
  • Ælt dejen i 10 minutter, til den virker smidig og blank. Der kan være forskel på mel, så måske skal du bruge lidt mindre eller mere.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time med et fugtigt klæde over.

Bagning

  • Drys en smule hvedemel på køkkenbordet (ikke for meget). Hæld nu dejen ud på køkkenbordet. Del dejen i 12 lige store stykker. Hvis dejen klistrer en smule, kan du drysse med lidt mel.
  • Tril nu hver dejklump til en pølse og form til et S, ved at sno hver ende op. Placer luciabollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem nu hæve 45 minutter med et fugtigt klæde (eller et stykke plastik) over.
  • Kom rosiner i en skål og hæld kogende vand over.
  • Når der er 20 minutters hævetid tilbage, tændes ovnen på 210 grader (alm. ovn).
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med perlesukker. Placer rosiner som på billedet. Bag bollerne midt i ovnen i cirka 10 minutter.
  • Lad dem køle af på en rist inden servering.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tip til luciabrød

Luciabrød kaldes også for lusekatte. Herunder får du lidt tips til bagningen:

  • Safran købes oftest i tråde. I denne opskrift kommer jeg safran og en smule sukker i en morter, så det bliver helt fint uden tråde.
  • Tilføj gerne en smule stødt gurkemeje til dejen, så får den en kraftigere farve. Hvis du ikke kan lide safran, kan du også nøjes med at tilføje gurkemeje.
  • Du kan bruge enten rosiner, sukat eller chokoladeknapper til disse luciaboller. Hvis du bruger rosiner, så sørg for at ligge dem i blød i vand inden. Ellers kan de blive meget hårde efter bagning.
  • Luciabrødene kan sagtens fryses. Så lav gerne en stor portion, så du har til hele december.

Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering