Kerneboller uden mel – med kanel og tranebær

Så blev det fredag og om lidt er det weekend. Herhjemme har jeg flere gange i løbet af den sidste uge bagt disse melfri kerneboller og sidste gang lavede jeg lidt om på opskriften, så de blev søde i smagen og krydret med kanel, kardemomme og tørrede tranebær. Den opskrift vil jeg dele med jer nu, da den fungerer godt som et lille mellemmåltid – især på madpakken!

De blev hurtigt spist herhjemme med smør på, men jeg planlægger at afprøve dem i weekeden igen, hvor jeg vil tilsætte mørk chokolade og måske ét drys kanel. Der er mange muligheder og hvis du mangler en lille eftermiddags-snack, så synes jeg bestemt at du skal prøve disse. Lige et lille obs – de er ikke glutenfri, da der er tilsat rugkerner.

Kerneboller uden mel

5 fra 1 bedømmelse

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 150 g skårne rugkerner
  • 4 spsk. chiafrø
  • 100 g hørfrø
  • 100 g havregryn
  • 50 g græskarkerner / solsikkekerner
  • 4 stk. æg
  • 1 dl vand
  • 1/2-1 tsk. salt
  • 2 tsk. kanel
  • ½ tsk. kardemomme
  • 70 g tørrede tranebær
  • 2 spsk. sødt (sukrin, honning, ahornsirup)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
  • Kog rugkernerne i en gryde med vand i 10 minutter.
  • Hæld vandet fra og skyl dem med koldt vand.
  • Kom rugkerner, chiafrø, hørfrø, havregryn, solsikkekerner, æg, vand, salt, kanel, kardemomme, tørrede tranebær og sødende i en skål.
  • Rør det hele godt rundt.
  • Form bollerne og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bages i 30-40 minutter. Lad dem køle af før de spises.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

6 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Brugt enten Lifesum appen eller ChatGPT og skriv målene på alt du putter i og dividere så resultatet med antal boller du får ud af opskriften. Så har du kcal pr bolle, opdelt i protein, fedt mm.