Kanelstjerne

Kanelstjerne med marcipanremonce og kanel. Denne julestjerne med kanel er den fineste kage til årets julesammenkomster. Den smager skønt og krydret af kanel og er ganske nem at bage.

Kanelstjerne

Opskrift på kanelstjerne med remonce

Kanelstjerne eller stjernebrød er en fin julekage med gærdej, smør, kanel og marcipan. Smagen minder mest om kanelsnegle, men bages i stedet som en hel stjernekage med marcipanremonce. Den kan dog sagtens bages hele året rundt og ikke kun til jul.

Kanelstjerne

Kanelstjerne

5 fra 1 bedømmelse
Opskriften herunder rækker til kagen på billedet – der er til cirka 8 store stykker.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Dej til kanelstjerne

  • 100 g smør
  • 2,5 dl sødmælk
  • 37 g gær (svarer til 3/4 pakke)
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. groft salt
  • 2 stk. æg
  • 100 g sukker
  • 650 g hvedemel

Kanelremonce med marcipan

  • 200 g smør (blødt)
  • 100 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 2 spsk. kanel
  • 50 g marcipan

Bagning

  • 1 stk. sammenpisket æg

Sådan gør du

Dej

  • Start med at smelte smør i en gryde. Tilsæt mælk og tag gryden af blusset. Når det er lunkent tilsættes gær. Rør gæren godt ud.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser. Hold igen med mel – der er forskel på meltyper, så måske du skal bruge en anelse mindre eller mere.
  • Ælt dejen godt. Jeg æltede på min røremaskine i cirka 10 minutter ved lav hastighed. Lad derefter dejen hæve 1 time i skålen (kom gerne et fugtigt klæde over).

Kanelremonce

  • Riv marcipanen groft.
  • Rør ingredienserne sammen i en skål. Sæt det til side.

Kanelstjerne

  • Tænd ovnen på 200 grader (over-og undervarme).
  • Drys lidt mel på bordet.
  • Tag dejen ud og del den i 4 lige store dele og form dem til runde boller.
  • Rul nu den første bolle helt flad, så den danner en rund flad bund (cirka 23-25 i diameter).
  • Kom den første bund på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Fordel 1/3 af remoncen på bunden og smør det ud med en kniv.
  • Fortsæt med de øvrige bunde og resten af remoncen (så der kommer 3 lag med remonce, der skal ikke remonce på toppen).
  • Læg nu en tallerken (cirka 25 cm) på midten af kagen. Skær derefter kanterne af, så kagen bliver helt rund.
  • Stil et lille glas eller bøtte i midten. Brug en kniv til at skære 16 lige store ‘stykker’ i kagen – fra glasset i midten og helt ud til kanten.
  • Tag nu 2 stykker og sno dem hver sin vej 3 gange – de skal snos væk fra hinanden. Tryk de snoede ender godt sammen, så de hæfter ude i spidsen. Ellers kan de gå op under bagning.
  • Fortsæt med hele kagen, så din kanelstjerne får 8 spidser.
  • Lad nu kanelstjernen hæve i 15 minutter under en plastikpose eller husholdningsfilm.
  • Pensl kagen med et sammenpisket æg.
  • Bages midt i ovnen i cirka 20-22 minutter. Det skal være gyldent, men må endelig ikke få for længe.
  • Serveres lunt.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Julestjerne med kanel

Denne skønne jule-kanel-stjerne serveres helst helt nybagt og lun. Så er den nemlig bedst. Den er blød, snasket og virkelig skøn.

Kanelstjerne

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

4 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Jeg har lige lavet denne julestjerne, og det blev rigtig godt! Det var ikke sværere end at lave snurrer, synes jeg. Jeg lavede remoncen med inspiration fra dine julesnurrer, så den blev rigtig julet! Tusind tak for gode opskrifter som altid. De skuffer aldrig

  2. Hej. Jeg vil gerne lave den til morgenmaden til vores overnattende gæster 1 juledag, men tænker ikke at jeg er tidligt nok oppe til at bage den inden huset begynder at summe af liv.
    Kunne man måske lave den i dag og ligge den i fryserne ubagt? Har du nogle erfaringer med det?
    Glædelig jul.
    Venligst Ingr