Kammerjunkere med marcipan

Kammerjunkere med marcipan og havregryn. Disse kammerjunkere er utrolig nemme at lave og smager skønt på en portion koldskål. Kammerjunkerne smager af en blanding af traditionelle kammerjunkere og havregrynskager. De er sprøde uden på og let bløde i midten.

Opskrift på kammerjunkere

Opskriften herunder er et bud på en anderledes slags kammerjunkere, som smager skønt og kan laves på næsten ingen tid. Alle ingredienserne røres sammen i en skål og derefter placeres dejen som ‘klatter’ på bagepapir. Du skal derfor ikke trille eller forme dejen.

Kammerjunkerne serveres på koldskål og gerne sammen med friske, danske jordbær.

Kammerjunkere med marcipan

Kammerjunkere med marcipan og havregryn

Vær den første til at bedømme!
Antal: 40 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

  • 100 g sukker
  • 75 g marcipan, groftrevet
  • 2 stk. æg
  • 25 g hvedemel
  • 50 g smør, smeltet
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g finvalsede havregryn

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Brug bare en ske – eller ælt med hænderne.
  • Fordel dejen i små klatter på 2 bageplader med bagepapir.
  • Bages i ovnen i cirka 13-15 minutter. Hold øje med dem – der er forskel på ovne. De skal være sprøde i kanten (gyldne) og let bløde i midten.
  • Lad dem køle helt af og spises derefter med koldskål. Velbekomme!

Tips

Opbevar kammerjunkerne i en lufttæt beholder. Da de er lidt bløde i midten, er deres holdbarhed ikke nær så land som almindelige kammerjunkere – men et par dage ved stuetemperatur, som almindelig kage.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering