Hvidløgsflutes

Lækre hjemmelavede hvidløgsflutes, som er perfekte til sommerens grill. De er ganske nemme at lave og smager virkelig godt.

Opskrift på hvidløgsflutes med hvidløgssmør

Hvem elsker ikke hvidløgsflutes? Her får du opskriften på min udgave af lækre, nemme hvidløgsflutes. De er lavet med en simpel gærdej, hvor jeg har tilføjet en smule havregryn. Hvidløgssmør er lavet med smør, hvidløg, salt og persille.

Hvidløgsflutes

Hvidløgsflutes med hvidløgssmør

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 2 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Hævetid 2 timer

Ingredienser

Flutes

  • 25 g gær
  • 4 dl koldt vand
  • 450-500 g hvedemel
  • 100 g havregryn
  • 1 spsk. honning
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt

Hvidløgssmør

  • 100 g smør
  • 2 fed hvidløg, fintgakket
  • håndfuld finthakket bredbladet persille
  • ½ tsk. groft salt

Sådan gør du

Flutes

  • Opløs gær i det kolde vand.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt. Ælt den gerne på en røremaskine, til dejen slipper skålens kanter.
  • Lad dejen hæve tildækket i 1,5-2 timer.
  • Tænd ovnen på 225 grader (over-og undervarme).
  • Fordel en smule hvedemel på køkkenbordet. Hæld dejen ud på køkkenbordet og del den i 2. Form dejen til 2 flutes. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag flutes i cirka 10 minutter. De skal være næsten færdigbagt og en smule gyldne. Lad dem køle af.

Hvidløgssmør

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål med en ske.

Hvidløgsflutes

  • Skær bagte flutes som på billedet. Fordel hvidløgssmør i 'rillerne'. Bag dem derefter i 4-5 minutter. Tag dem ud af ovnen og spis dem med det samme. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også velkommen til at følge min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering