Pastasalat vendt i guacamole med feta og kikærter

Pastasalat vendt i guacamole

Pastasalat vendt i guacamole med feta og kikærter. Nem og hurtig hverdagsmad – eller en ekstra lækker frokost. Denne vegetariske pastasalat med guacamole lavede min veninde og jeg, da vi i sidste uge var i sommerhus. Frokosten skulle være nem og sund, så vi endte med hurtigt at bikse denne salat sammen. Vi er begge helt vilde med guacamole, så vi vendte hele salaten rundt i guacamole og det smagte så godt, at jeg gerne vil dele opskriften med jer.

Vegetarisk pastasalat med feta

Pastasalaten indeholder også agurk, cherrytomater og rødløg. Derudover er den jo vendt i guacamole og så toppet med lækre ristede kikærter. Den fungerede ret godt til frokost og tænker også, at den sagtens kan spises til aftensmad – måske med nogle veggiedeller til. Pastasalaten blev cremet og smagfuld. Men samtidigt med sprøde ristede kikærter, som gav lidt sprødt til salaten.

Faktisk har jeg lavet en lignende salat før: Pastasalat med avocado-feta creme.

Men nu til opskriften på pastasalat vendt i guacamole:

Pastasalat vendt i guacamole

Pastasalat vendt i guacamole med ristede kikærter

5 fra 4 bedømmelser

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

Salat

  • 200 g fuldkorns pasta
  • ½ stk. agurk
  • 10 stk. cherrytomater
  • 1 stk. rødløg
  • 2 håndfulde frisk spinat

Ristede kikærter

  • olie til stegning
  • 1 dåse kikærter
  • 1 tsk. spidskommen
  • salt

Guacamole

  • 1 stk. avocado
  • 1 dl creme fraiche (18-38%)
  • ½ citron (saft heraf)

Topping

  • feta/salatost

Sådan gør du

  • Start med at koge pasta i letsaltet vand.
  • Imens skæres agurk i mindre stykker og cherrytomaterne i halve. Kom dem i en skål. Skyl spinat og tilsæt det til skålen.
  • Hak rødløg fint og kom det i skålen. 
  • Kom olie på en pande. Skyl kikærterne grundigt og kom dem på panden. Tilsæt spidskommen og salt. Lad det stege til de er gyldne, hvorefter panden slukkes.
  • Imens laves guacamole ved at blande alle ingredienserne i en skål. Brug en gaffel til at røre det godt sammen og mos avocadoen med gaflen. Alternativt kan guacamole også laves i en minihakker. 
  • Lad pasta køle lidt af, eller overhæld det med koldt vand. Lad det dryppe godt af. Kom pasta ned i salatskålen. Kom guacamole i og rør det godt rundt. 
  • Tilsæt de ristede kikærter. Smag til med salt og peber. 
  • Velbekomme. 
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 4 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvis salaten er til aftensmad, så kan jeg anbefale disse veggiedeller med edamamebønner til: Veggiedeller med edamamebønner.

Pastasalat vendt i guacamole

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

11 kommentarer

5 from 4 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




      • Hej igen. Kom lige til at se at der står at avocadoen skæres i mindre stykker (punkt 2). Er det meningen at der også skal avocado i salaten og ikke kun i gaucamolen? Vh Annette