Cornflakestoppe med peanutbutter

Små cornflakestoppe med peanutbutter. Nu er det ved at være tid til en rigtig lækker lille snack, som mange plejer at lave her i julen. Jeg har lavet de traditionelle cornflakestoppe og tilsat peanutbutter. Det giver en skøn smag af peanuts, som passer virkelig godt sammen med chokolade.

Nu er cornflakestoppe ikke specielt sunde, men du kan lave dem med sukkerfri cornflakes og så en mørk chokolade – så hører disse godter til de lidt sundere julelækkerier. Herhjemme blev de drysset med guld, for at gøre dem ekstra festlige.

Jeg lavede dem med glutenfri cornflakes, fordi der i min familie er nogle med glutenallergi. Men brug lige den du vil, som sagt kan man vælge en sukkerfri variant hvis det ønskes. Jeg brugte en 70% mørk chokolade og en peanutbutter uden tilsat sukker.

Nu til opskriften på cornflakestoppe med peanutbutter:

Cornflakestoppe med peanutbutter

Vær den første til at bedømme!

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 100 g cornflakes (køb en glutenfri variant, hvis du ønsker dem glutenfri)
  • 100 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
  • 2 spsk. peanutbutter

Sådan gør du

  • Smelt chokolade over vandbad i en skål.
  • Tilsæt peanutbutter og rør et sammen.
  • Kom cornflakes i en skål og hæld chokoladen over.
  • Vend det hele rundt med en ske, til chokoladen er godt fordelt over det hele. Pas på med at knuse cornflakesene.
  • Kom bagepapir på en plade eller bageplade.
  • Brug en spiseske til at tage noget af massen med og placer det på bagepapiret. Brug evt. en lille ske, til lige at samle toppene lidt.
  • Køles af ved stuetemperatur.
  • Spises når de er kolde og hænger sammen.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Del opskriften

Del på Facebook Del på Pinterest Del på LinkedIn Del på E-mail
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering