Chokoladepandekager med hytteost er lækre og mættende pandekager, som er perfekte til weekendens morgenmad. Så elsker du chokolade og elsker du pandekager? Så er disse sikkert noget for dig!

Opskrift på chokoladepandekager med hytteost
Er du mon også hoppet med på hytteost-trenden? Hytteost har været utrolig populært de seneste år og jeg forstår godt hvorfor. Hytteost er proteinholdigt og smager nemlig ganske mildt. Derfor er hytteost oplagt at bruge i alverdens opskrifter – og især i bagværk.
Vil du prøve flere opskrifter med hytteost? Så prøv også gerne hytteost brownie og chokoladeboller med hytteost.

Chokoladepandekager med hytteost
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 200 g hytteost
- 4 stk. æg
- 2 dl havregryn
- 2 stk. bananer
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. kardemomme
- 2 spsk. hvedemel
- 100 g mørk chokolade
- smør til stegning
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser (pånær chokolade) i en blender. Blend det sammen.
- Tilføj grofthakket mørk chokolade og rør det godt rundt.
- Kom smør på en stegepande.
- Steg pandekagerne ved middel-varme, til de er gyldne. Pas på med for meget varme, da chokoladen ikke må brænde på.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.







