Chokoladeovertrukne romkugler

Chokoladeovertrukne romkugler – lyder det ikke skønt? Jeg er jo helt vild med romkugler, eller trøfler som jeg egentligt helst vil kalde dem (jeg er jo jyde). Jeg har i denne udgave valgt at trille romkuglerne i mørk chokolade og drysse dem med frysetørret hindbær og straks har man små fine romkugler, som ville være perfekte til når man får gæster.

Disse romkugler er lavet uden gluten og er sødet med dadler – og er overtrukket med mørk chokolade. En lille lækker dessert, som virkelig er nem at lave. Faktisk var de en rest af mine sundere træstammer, men orkede ikke at overtrække flere med marcipan og trillede derfor den sidste ‘dej’ i chokolade og voila! Chokoladeovertrukne trøfler.

Opskriften herunder er til hele massen, hvor jeg også brugte en del til træstammerne. Derfor får man en del flere romkugler, men det klager man vel ikke over 🙂

Chokoladeovertrukne romkugler

Vær den første til at bedømme!
Sundere romkugler med chokoladeovertræk.
Antal: 15 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

romkugle-masse:

  • 100 g mandler
  • 10 dadler (dem fra papæske (uden sten))
  • 50 g kokosmel
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 3-4 tsk. romessens (eller ægte rom)
  • ét drys salt
  • 1 spsk. kokosolie

pynt:

  • 90 g mørk chokolade
  • frysetørrede jordbær

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne til romkuglemassen i en minihakker og blend det godt sammen. Alternativt kan mandlerne males til mel i en blender og dadlerne kan moses med en gaffel.
  • Massen stilles på køl i minimum 30 minutter.
  • Tril kuglerne og placer dem på en tallerken beklædt med bagepapir.
  • Smelt chokolade over vandbad.
  • Tril kuglerne i chokoladen.
  • Drys evt. med frysetørrede jordbær. Opbevares på køl.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Jeg har lavet dine snickerskugler i dag. Der er tre tilbage, de er jo for sygt gode. Tak for gode, inspirerende og nemme opskrifter.

    • Sikke en skøn kommentar – så dejligt at du kunne lide dem. Herhjemme forsvinder de også ALT for hurtigt! 🙂