Brownie uden chokolade er en virkelig nem og lækker kage. Den smager som en klassisk brownie, men er bagt helt uden chokolade i dejen.

Opskrift på brownie uden chokolade
Leder du efter en virkelig god brownie? Men som helst skal være uden chokolade? Så prøv denne! Denne brownie er utrolig snasket og kompakt, men er bagt helt uden chokolade i dejen. Normalt bager jeg altid min brownie med gode mængder mørk chokolade. Men i denne udgave er chokoladen droppet og kagen blev alligevel virkelig vellykket.
Så vil du gerne spare lidt på chokoladen, eller har du måske bare glemt at købe det? Så prøv denne snaskede brownie.

Brownie uden chokolade
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 stk. æg
- 260 g sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 50 g brun farin
- 6 spsk. kakao
- 100 g smeltet smør afkølet
- 100 g hvedemel
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 175 grader (over-og undervarme).
- Kom æg, sukker, vaniljesukker og brun farin i en skål.
- Pisk det kort sammen med en håndmixer.
- Tilføj de øvrige ingredienser og vend det sammen med en dejskraber.
- Fordel dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Jeg bruger et metalfad på 20 x 20 cm.
- Bag kagen midt i ovnen i 25-30 minutter. Prik i kagen – der skal ikke hænge noget ved, men kagen må endelig ikke blive tør.
- Lad den køle helt af.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.








Hvad er det, der er oven på kagen?
Hej, det er bare smeltet mælkechokolade. Den kan sagtens serveres uden 🙂
Rigtig gode og nemme opskrifter
Tusind tak 🙂
Kan de laves som muffins?
Hej, det har jeg desværre ikke forsøgt mig med 🙂
god opskrift billig og nem 🙂
Mange tak 🙂