Boller med røde linser

Boller med røde linser, havregryn og groft mel. Nemme og lækre grovboller, hvor der er tilsat kogte linser til dejen.

Boller med røde linser

Opskrift på boller med linser

I denne opskrift har jeg tilsat kogte røde linser til dejen. De røde linser bidrager til at bollerne mætter ekstra godt, men samtidigt er de med til at bollerne ikke hurtigt bliver tørre. De kogte linser tilføjes til dejen og kan næsten ikke ses, når først bollerne er bagte.

Boller med røde linser

Boller med røde linser

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 12 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 2 dl røde linser, ukogt
  • 25 g gær
  • 6 dl koldt vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. groft salt
  • 200 g grovvalsede havregryn
  • 100 g grahamsmel
  • 700-800 g hvedemel

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • sesamfrø og grovvalsede havregryn

Sådan gør du

Røde linser

  • Start med at koge linserne i rigeligt vand, til de er helt møre. Hæld vandet fra og overhæld linserne med koldt vand. De skal være helt kolde.

Dej

  • Opløs gær i vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt olie, sukker og salt. Rør det godt rundt.
  • Tilsæt nu havregryn, grahamsmel og hvedemel. Tilsæt de afkølede kogte linser. Ælt dejen i cirka 8 minutter. Dejen skal være meget klistret – men ikke flydende.
  • Lad dejen hæve under et klæde i 1 time.
  • Tænd ovnen på 225 grader (alm. ovn – dvs. over-og undervarme).
  • Dyp hænderne i koldt vand. Tag en klat dej op og form den forsigtigt med dine våde hænder. Placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Fortsæt med resten af dejen.
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesam eller havregryn. Lad bollerne hæve 15 minutter.

Bagning

  • Bag bollerne midt i ovnen i cirka 20-25 minutter. De skal være gyldne og lyde hule, når du banker dem under bunden. Lad dem køle af på en rist.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskrifter med røde linser

Hvis du vil prøve andre opskrifter med røde linser, så vil jeg også anbefale dig at prøve pandekager med linser og indisk dahl – nem opskrift på lækreste dhal. Røde linser er nemlig gode i både bagværk og særligt i vegetariske gryderetter.

Boller med røde linser

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler enndu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

6 kommentarer

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering