Blomme galette – blommetærte med mandelmel

Blomme galette

Blomme galette – skøn kage med blommer.

Som nævnt herinde mange gange før, så er jeg ret vild med at bruge årstidens grønt og frugt og endnu bedre, når man selv kan plukke det (eller er så heldig at ens mosters kollega har et blommetræ!)

Så i mandags fik jeg en stor pose fine blommer. Blommerne skulle bruges til en kage og efter en tur på google fandt jeg frem til, at jeg ville forsøge mig med en glutenfri blomme galette. En galette er, tror jeg nok, en slags tærte, hvor man bukker kanterne ind over fyldet og kagen bages ikke i en form, men direkte på bagepapiret. Udover denne blomme galette brugte jeg også nogle blommer til en blommekompot og en blommesalat – salaten er allerede på bloggen her og ellers så kommer opskriften på kompot snarest.

Blomme galetteHerunder får I opskriften på den glutenfri blomme galette. Jeg har brugt smør i opskriften, men har tænkt mig at prøve med kokosolie snarest. Men smør giver altså bare en ekstra lækker smag – især sammen med vaniljepulver og mandler.

Jeg har forsøgt at tage lidt billeder af processen. Det er der flere af jer der har efterspurgt, så nu har jeg forsøgt. Skriv gerne hvis det ikke fungerer.

Men nu til opskriften.

Blomme galette - blommetærte med mandelmel

Vær den første til at bedømme!

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

dejen:

  • 1,5 dl rismel
  • 2 dl mandler
  • 50 g havregryn
  • 1 æg
  • 75 g koldt smør
  • ½ dl koldt vand
  • 1 spsk. sirup
  • lidt salt
  • ét drys vanilje

blommefyld:

  • 6-8 blommer (alt efter størrelse)
  • 2 spsk. agavesirup

pensling:

  • 1 æg + 2 spsk. mælk

Sådan gør du

  • Start med at lave dejen.
  • Blend mandler til mel i en blender eller minihakker.
  • Kom mandlerne i en skål.
  • Kom havregrynene i blenderen og blend det til mel. Tilsæt rismel, æg, koldt smør, sirup og vand.
  • Blend det sammen - hvis din blender ikke kan, så rør det blot sammen med hænderne i skålen.
  • Kom det hele i skålen og tilsæt salt og vanilje.
  • Saml dejen til en kugle og kom den i køleskabet i 30 minutter.
  • Når dejen er blevet kold, kommes den på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres dejen lidt tyndt ud med hænderne, så den danner en cirkel.
  • Skær blommer i kvarte (eller mindre) og fordel dem på dejen som på billedet.
  • Hæld sirup over.
  • Nu skal kanterne foldes. Dette gøres med hænderne - hvis din dej driller lidt, så brug bagepapiret som hjælp. Sørg for at dejen ikke har revner, disse kan glattes ud med hænderne.
  • Kanterne pensles og kagen bages ved 175 grader til den er gylden. Det tog ca. 30 minutter i min ovn.
  • Kagen serveres med creme fraishe.
  • Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Blomme galetteBlomme galetteBlomme galette Blomme galette

Du er også velkommen til at følge med på instagram, hvor jeg hedder stinnagm. 

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

5 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej 🙂
    Den ser rigtig god ud. Er der noget man kan bruge istedet for rismel?

  2. Hej Stinna. Tak for dine lækre opskrifter, som jeg har tænkt mig at kaste mig over i stor stil. I forhold til hvad en galette er, så er definitionen blot, at det er en tærte uden tærteform.