Vegetarbøffer

Vegetarbøffer lavet af rødbede, ost, rasp og skønne krydderier. Her får du min bedste opskrift på en lækker vegetarbøf, som passer helt perfekt i en burger. 

Vegetarbøffer

Opskrift på vegetarbøffer

Denne vegetarbøf minder om mine rødbedebøffer. Men denne version er tilsat ekstra smag og er for mig den perfekte bøf til en vegetarburger. Opskriften rækker til 6-8 bøffer, alt efter hvor store du laver dem. 

Vegetarbøffer

Vegetarbøffer

2,34 fra 3 bedømmelser
Opskriften rækker til 6-8 rødbedebøffer, alt efter hvor store du laver dem.
Antal: 6 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

  • 250 g rødbede (vægt målt revet)
  • 1 stk. løg
  • 3 stk. æg
  • 50 g hård ost (fx parmesanost)
  • 50 g revet mozzarellaost
  • 50 g hvedemel
  • 50 g rasp
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1 drys chiliflager
  • salt og peber
  • smagsneutral olie til stegning

Sådan gør du

  • Riv rødbederne og løget groft på et rivejern.
  • Kom alle ingredienserne i en skål og bland det godt sammen. Lad farsen stå i 5 minutter.
  • Kom olie på en stegepande.
  • Kom en smule vand på hænderne. Tag en klump fars op og tryk den flad med hænderne. Placer den på stegepanden og steg den, til den er gylden på begge sider. Bøffen hænger bedre sammen, når den steges – grundet æg og ost.
  • Fortsæt med resten af farsen.
  • Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
2,34 fra 3 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Den bedste vegetarbøf

Men hvordan laver man så den bedste vegetarbøf? For mig er det vigtigt, at den ikke minder for meget om kød i smag og konsistens. Men den skal være fyldt med smag og have en god konsistens. Derfor er der i disse bøffer tilsat ost, som både giver den lækreste smag til bøffen – og så sikrer de, at farsen hænger sammen når de steges. Osten smelter nemlig når bøfferne steges. Du kan naturligvis også købe en færdig vegetarbøf, men jeg vil anbefale dig at prøve disse. 
Server burgerbøffen med hjemmebagte briocheboller, burgerdressing, ost, syltede agurker, syltede rødløg og grønt.

Vegetarbøffer

Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

2,34 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering