Rodfrugtmos

Rodfrugtmos er et skønt alternativ til klassisk kartoffelmos. Denne rodfrugtmos er med kartofler, pastinak, gulerødder og knoldselleri.

Opskrift på rodfrugtmos

Denne udgave af grøntsagsmos smager så skønt. Min udgave har jeg lavet lidt grov i konsistensen, men du kan sagtens gøre den helt fin ved at piske lidt længere. Rodfrugtmosen er tilsat smør og sødmælk.

Rodfrugtmos

Rodfrugtmos

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 200 g pastinak
  • 200 g knoldselleri
  • 200 g gulerødder
  • 400 g kartofler
  • 0,5-1 dl sødmælk
  • 25 g smør
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at skrælle alle rodfrugterne og skær dem i mindre tern.
  • Kog dem i usaltet vand, til de er møre (cirka 30 minutter).
  • Lun mælk i en gryde eller mikroovn.
  • Hæld vandet fra rodfrugterne og kom dem tilbage i gryden. Tilsæt mælk og smør. Mos med et piskeris eller en håndmixer. Smag til med salt og peber.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Mos af rodfrugter

Min opskrift er med 400 g kartofler. Jeg synes mosen bliver allerbedst, hvis der er en andel kartofler i. De giver den klassiske konsistens af kartoffelmos og giver en god smag. Du kan dog også sagtens bruge andre slags rodfrugter – prøv fx med sød kartoffel, persillerødder og jordskokker. Du kan også lave rodfrugt uden kartofler – men jeg synes den er bedst med. Hvis du tilsætter rødbede, får du en pink kartoffelmos. Så er du advaret.

Tilbehør til rodfrugtmos

Du kan bruge rodfrugtmos til de samme retter, hvor du normalt ville servere kartoffelmos. Herhjemme er vi særligt glade for at spise rodfrugtmosen til gryderetter – fx denne vegetarisk gryderet eller vegetarisk Paprikash.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering