Onepot ratatouille

Onepot ratatouille er en vegetarisk ret med aubergine, pasta og skønne krydderier. Denne opskrift er virkelig nem at lave og passer derfor perfekt som hverdagsmad. Hvis du ikke har prøvet at lave onepot før, så er idéen, at alle ingredienserne kommes i én gryde. Her koger det så til retten er færdig og serveres så. Nemt og virkelig lækkert.

Vegetarisk onepot ratatouille

Denne opskrift på onepot er med tomatsauce og auberginer. Derfor minder den mig mest om ratatouille, som også er en virkelig skøn ret. Opskriften herunder rækker til 2 personer – hvor der måske er en lille rest til frokost.

Onepot ratatouille

Onepot ratatouille

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 300 g aubergine
  • 1 stk. grøn peberfrugt
  • 1 stk. løg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 150 g fuldkornspasta
  • 6 dl bouillon (vand med én bouillonterning)
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk. tomatpure
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1 spsk. oregano, tørret
  • 1 spsk. timian, tørret
  • 230 g kogte sorte bønner (fra dåse), skyllet
  • 1 spsk. mørk balsamico

Topping

  • frisk timian
  • parmesanost

Sådan gør du

  • Start med at skære aubergine og peberfrugt i tern. Hak løg fint.
  • Kom alle ingredienserne i en gryde eller stor pande. Rør det godt rundt.
  • Lad retten simre i cirka 20 minutter, eller til pasta er møre. Tilsæt lidt ekstra vand, hvis saucen bliver for tyk.
  • Smag retten til med salt. Top med frisk timian og revet parmesanost. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskrifter med aubergine

Aubergine er bestemt ikke min yndlingsgrøntsag. Men hvis aubergine bruges i retter med en masse krydderier, smager det så skønt og giver en virkelig god konsistens. Derfor bruger jeg ofte aubergine i gryderetter, fx i min vegetariske gryderet med aubergine. Hvis du ikke er så vild med konsistensen, så prøv at lave pasta med cremet auberginecreme.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering