Majspandekager

Majspandekager – pandekager lavet af majsmel. Skønne madpandekager lavet med majsmel. De er nemme og er perfekte at fylde med hjemmelavet fyld – prøv fx at lave mexicanske madpandekager.

Majspandekager med fyld

Herhjemme fylder vi pandekagerne med guacamole, salat, creme fraiche og vegetarisk bønnefyld. Ellers kan du fylde dem med lige hvad du vil – min kæreste er også ret vild med at fylde med med oksekød. Hvis du sørger for at bruge spidskommen i fyldet, så smager det som mexicanske madpandekager.

Opskrift på majspandekager

Denne opskrift på majspandekager består af majsmel, hvedemel, æg, mælk, olie og salt. Du kan bruge både almindelig majsmel eller fuldkornsmajsmel. Det er vigtigt at der er olie på panden når pandekagerne steger – så slipper de nemmere – samt at du bruger en slip-let pande. 

Majspandekager

Majspandekager

Vær den første til at bedømme!
Antal: 10 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 100 g majsmel (gerne fuldkorn)
  • 100 g hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 3 stk. æg
  • 1 spsk. olie
  • 1/2-1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Bland majsmel, hvedemel, æg, olie, salt og mælk sammen. Pisk det godt, så der ikke er klumper i.
  • Steges på en pande med olie ved middel-høj varme. Velbekomme.

Tips

Da der er forskel på hvor meget væske majsmel suger, kan det være at der skal tilsættes mere væske. Dejen skal have konsistens som en almindelig pandekagedej. Jeg steger dem ved middelhøj varme (så de får godt med varme). Vendes hurtigt. På denne måde knækker de ikke. 
 
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Opskrift på madpandekager

Hvis du er på udkig efter andre typer madpandekager, så er disse måske også noget for dig:

Majspandekager

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

19 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Mmh majspandekager er også bare noget af det bedste. Det er lige gået op for mig, at det er alt for længe siden, at jeg har fået sådan nogle, så tak for inspirationen 🙂

  2. Jeg har aldrig bagt mine egne majspandekager og det er tydeligvis en fejl, for dine ser virkelig gode ud! Og min mave er meget sart overfor gluten, så jeg kan aldrig nyde de købte tortillapandekager – næste gang bager jeg dem selv!

    Anna –

  3. Hej
    Vil disse smage ligesom tortillas i konsistensen eller nærmere som madpandekager?
    Håber du forstår hvad jeg mener 🙂

  4. Det lyder lækkert
    Ved du om de kan fryses eller gemmes i køleskabet en enkelt dag?

    • De kan ihvertfald sagtens gemmes en dag i køleskabet 🙂
      Hvis jeg skulle fryse dem, ville jeg lægge bagepapir imellem pandekagerne.

  5. Er du opmærksom på, at dit link til denne opskrift fra dine kikærtepandekager, har en forkert tekst? Der står “majspandekager -glutenfri pandekager”. Jeg er sikker på, at du godt ved, at disse majspandekager ikke er glutenfri pga. hvedemel, men måske kan det vildlede nogen?
    Mange hilsner
    En mor til en pige med cøliaki 🙂