Kisir – tyrkisk bulgursalat

Kisir - tyrkisk bulgursalat

Kisir – tyrkisk bulgursalat med skøn tomatdressing, agurk, tomat, rødløg og friske krydderurter. Tomatdressingen er lavet af olie, persille, chili og tomatpuré.

Kisir – tyrkisk bulgursalat

Jeg har aldrig lavet særlig meget tyrkisk mad, hvilket virkelig er en skam. For det tyrkiske køkken har virkelig nogle skønne retter og jeg er vild med brugen af friske krydderurter og en masse smag. Så da jeg i går besluttede at vi skulle have tyrkisk mad til aftensmad, ledte tankerne mig hen på nogle ferier i Tyrkiet. Her var det især er salaterne jeg er faldet for. Jeg elsker bredbladet persille, solmodne tomater og gerne en masse smag.

Denne bulgursalat er virkelig nem at lave, den smager godt og så tænker jeg at den kunne passe godt til sommerens grillaftener. Jeg forsøgte at lave krydrede tyrkiske veggiedeller til, men de skal lige prøves igen, før at jeg vil dele opskriften med jer. Men opskriften på min version af tabouleh får I også snart.

Opskrift på tyrkisk bulgursalat – kisir

Men nu til opskriften på salaten. Opskriften er nem og salaten tager ikke lang tid at lave. Men den smager virkelig godt og minder mig om ferier i Tyrkiet. Salaten her er vegansk, men vil også smage godt toppet med fetaost.

Kisir – tyrkisk bulgursalat

5 fra 5 bedømmelser

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 250 g bulgur (ukogt)
  • 6 dl vand

dressing:

  • 2 spsk. tomatpure
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. sirup
  • salt
  • peber
  • lidt tørret chili

grønt:

  • 5 cherrytomater
  • 1 rødløg
  • 1 lille agurk
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Sådan gør du

  • Kom bulgur i en skål.
  • Kog 6 dl vand og hæld det over bulguret.
  • Sæt låg på skålen (fx en tallerken) og lad det trække i 20 minutter.
  • Imens laves resten.
  • Kom tomatpure, olie, citronsaft, sirup, salt, peber og chili i en skål. Rør det godt sammen.
  • Skær cherrytomater i mindre stykker, snit rødløg fint, skær agurk i mindre stykker og hak krydderurterne lidt groft.
  • Når bulgur er færdigt (og kølet en smule af), blandes alle bulgur med dressingen. Sørg for at det er godt vendt sammen. Tilsæt grøntsagerne og krydderurterne og vend det rundt.
  • Smag til med citron og salt.
  • Velbekomme.

Tips

Salaten smager også skønt med feta til. 
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 5 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvis du vil servere retten som tilbehør, kan jeg anbefale at der serveres quinoafrikadeller til. 

Som I kan se på billederne, så giver dette en rimelig stor portion. Vi (to personer) spiste det som tilbehør og spiste ikke engang halvdelen – men så er der både til madpakke i morgen og nem aftensmad. Det klager jeg virkelig ikke over.

salat med bulgur
salat med bulgur
Kisir - tyrkisk bulgursalat
Kisir - tyrkisk bulgursalat

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

20 kommentarer

5 from 5 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej.
    Jeg kan se på billedet at du også har lavet en dressing til bulgursalaten, har du en opskrift på den? 🙂

  2. Hej 🙂

    Jeg skal helt sikkert ha prøvet denne opskrift på bulgursalat 🙂
    Hvilken tomatpuré bruges? Er det tomatpasta fra dåse eller pure fra en “ketshup”-flaske?

    Jeg glæder mig !!

    Mvh Maria.

    • Hej, jeg bruger ofte bare en økologisk variant på tube. Men har nu brugt flere forskellige – også fra dåse 🙂 Jeg håber at du kan lide den.

  3. Hej!
    Jeg vil gerne vide hvilken sirup du har brug? Er der nogen der er bedre end andre til?

    • Hej, bare en helt almindelig lys sirup. Du kan også forsøge med granatæblesirup – det smager også skønt 🙂

  4. Bulgur i bestemt form hedder bulguren.

    Blot til din orientering.

    Venlig hilsen
    Jens

  5. Det smager såååå skønt :0) 1. Gang jeg smager det og bestemt ikke sidste gang ;0)

  6. Mmm.. smager dejligt! Jeg har lige lavet den med couscous i stedet, men det er stadigvæk lækkert! Jeg lavede halv portion, men der er stadigvæk meget tilbage. Jeg er ene kvinde 😀 Hvor længe kan den holde sig? Jeg tænker mht. friske krydderurter osv?

  7. 5 stars
    Hej,
    Har lavet den nogle gange og den er virkelig lækker!
    Vi bliver 7, der skal spise den som tilbehør, mon ikke en dobbeltportion kan gøre det, når der også er en grøn salat og et flute til ?
    Mvh Maja

  8. 5 stars
    Hej Stinna,

    Credit where credit’s due. Du har givet fornyet lyst til at gå i køkkenet med dine simple og lækre opskrifter – tak!