Indisk vegetarret – kikærter i cashewnødde-sauce

Indisk vegetarret – kikærter i cashewnødde-sauce. Til jer der følger med på instagram, så har I måske bemærket, at min far og jeg er vilde med at afprøve nye retter sammen.

Indisk vegetarret med kikærter

Især indiske retter er vi vilde med for tiden og sidst jeg var ude hos ham var ingen undtagelse – vi lavede denne lækre indiske ret, som består af kikærter i en krydret cashewnødde-sauce. Dertil spiste vi nogle krydrede naanbrød.

Det indiske køkken har virkelig vundet mit hjerte. Jeg er helt pjattet med, at maden smager af så meget, at de fleste retter er virkelig cremede og at der sammensættes ingredienser, jeg normalt ikke ville kombinere.

Vi var fire personer om at spise retten. Vi spiste yasminris til og naanbrød. 

Indisk vegetarret – kikærter i cashewnødder sauce

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

Saucen

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. garam masala (indisk blandingskrydderi)
  • 50 g usaltede cashewnødder
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. tomatpure
  • lidt chili (kan undlades)
  • ½ tsk. stødt gurkemeje
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1/2-1 tsk. salt

Resten

  • olie til stegning
  • 1 lille håndfuld friske koriander, hakkede
  • 1 spsk. sultana rosiner (de lyse rosiner)
  • 2 dåser kikærter
  • 170 g champignon
  • 3 dl vand

Til servering

  • yasminris
  • naanbrød
  • friske koriander

Sådan gør du

  • Først skal krydderiblandingen til saucen laves.
  • I en minihakker/food processor kommes løg og hvidløg. Hak/blend det, til det er finthakket.
  • Tilsæt cashewnødder, citronsaft, tomatpure, chili, gurkemeje, creme fraiche og salt. Blend igen, til det er fint blendet (der må gerne være nogle stykker i).
  • Kom olie på en pande.Tilsæt krydderiblandingen fra foodprocessoren til panden og lad det stege 1-2 minutter. Rør rundt imens.
  • Tilsæt de hakkede koriander, sultanas rosinerne og kikærterne (husk at skylle dem grundigt inden).
  • Lad det stege lidt.Skær champignon i skiver og tilsæt dem til panden sammen med vandet.
  • Lad det småkoge i ca. 10 minutter, til saucen er jævn. Smag til med salt og citronsaft.
  • Retten serveres med ris og naanbrød – top retten med friske koriander. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Retten her er resultatet af at have søgt efter en masse opskrifter på nettet og læst i diverse kogebøger. Derefter har vi sammensat vores egen ret, smagt til hen ad vejen og endt med denne ret. Jeg har sådan glædet mig til at dele den med jer, så jeg håber at I kan lide den.

Indisk vegetarret - kikærter i cashewnødde-sauce
Indisk vegetarret - kikærter i cashewnødde-sauce

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

8 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Denne her opskrift er VANVITTIG! Den kan du virkelig godt være stolt af!
    Min far som normalt ser lidt skævt på alt der ikke er kød i, var sendt himlen og sagde at det var noget af det bedste mad han havde smagt længe!
    Fortsæt med alle dine lækre opskrifter! Laver mindst 3 af dine opskrifter hver uge – er forelsket i din mad!

  2. hakkede koriander – er det frisk koriander, stødt koriander eller korianderfrø?

  3. Thank you for your recipe! Made it last night, tasted very good! Also made naan bread with it.

  4. Jeg synes det er uoverskueligt at finde ud af, hvad der skal i en gryde og hvad der skal på en pande bare sådan generelt i dine opskrifter. Ellers synes jeg opskrifterne er vildt lækre mangler bare lige den info til at jeg kan starte. 🙂

    • Hej, tusind tak skal du have 🙂 Og det har jeg slet ikke lige tænkt over, men det vil jeg da forsøge at skrive tydeligere i de kommende opskrifter.