Indisk dahl med grøntsager

Indisk dahl med grøntsager er en skøn version af min klassiske indiske dahl, hvor jeg har tilføjet grøntsager til saucen. Grøntsagerne blendes med kokosmælk og giver en skøn smag.

Opskrift på indisk dahl med grøntsager

Elsker du også indisk mad, men savner du lidt grøntsager af og til? Så er denne opskrift måske noget for dig. Den er ganske nem at lave, da peberfrugter og gulerødder blot blendes med kokosmælk og tilsættes til saucen. Den indiske vegetarret serveres sammen med jasminris, Raita, frisk koriander og gerne hjemmebagte naanbrød med hvidløg.

Mit bedste tip er at smage godt til undervejs. Grøntsagerne i denne dahl gør nemlig denne udgave af dahl lidt mildere i smagen. Så hvis du ønsker fuld smæk på smagen, skal du endelig bare tilsætte flere krydderier (og måske mere chili).

Indisk dahl med grøntsager

Indisk dahl med grøntsager

4,34 fra 3 bedømmelser
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2×2 cm frisk ingefær
  • 2 knivspids nelliker
  • rød chili efter smag
  • salt efter smag
  • 200 g røde linser
  • 5 dl vand med grøntsagsboullion
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 stk. røde peberfrugter
  • 2 stk. gulerødder

Servering

  • jasminris til 4 personer
  • frisk koriander

Sådan gør du

  • Hak løg, hvidløg og ingefær fint.
  • Kom olie på panden og varm den godt op.
  • Tilsæt løg, hvidløg, ingefær, spidskommen, koriander og nelliker på panden og lad det stege lidt ved høj varme.
  • Skru lidt ned for varmen.
  • Tilsæt chili, salt og tomatpuré. Lad det stege lidt.
  • Tilsæt nu røde linser, hakkede tomater og boullionvand.
  • I en foodprocessor (eller en blender) blendes peberfrugter, gulerødder og kokosmælk sammen.
  • Hæld det derfor på panden til de øvrige ingredienser.
  • Lad retten simre til de røde linser er kogt helt møre.
  • Jo længere tid linserne koger i retten, jo bedre. Smag til med salt og krydderier undervejs. Tilsæt evt. lidt mere vand løbende. Der er stor forskel på krydderier, så hold dig endelig ikke tilbage med at smage til undervejs. Retten skal være krydret.
Hvad synes du om opskriften?
4,34 fra 3 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

4 kommentarer

4,34 from 3 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 3 stars
    Meget lækker ret. Jeg ristede krydderierne af inden jeg vendte dem i olien.