Hasselback kartofler

Hasselback kartofler er en helt genial måde at spise kartofler på. Kartoflerne skæres halvt igennem i tynde skiver og bages i ovnen med olie og krydderier. De er sprøde uden på og lækre møre inden i. I min opskrift har jeg tilføjet friske krydderurter, som giver den lækre kartoffelopskrift endnu mere smag. Kartoflerne spises som tilbehør til mange forskellige retter.

Opskrift på hasselback kartofler

Kartoflerne bliver sprøde, da de er skåret i riller og olien derfor kan komme ned i hver rille. Denne opskrift er min kærestes opskrift. Han elsker kartofler og er generelt vild med opskrifter, hvor der er en masse smag. Derfor er der i denne opskrift tilsat frisk persille, timian og oregano. Derudover er har jeg tilføjet hvidløg, paprika og lidt røget paprika. Kartoflerne bages i ovnen, til de er skønt sprøde.

Hasselback kartofler

Hasselback kartofler

5 fra 1 bedømmelse
Lækre, sprøde og smagfulde hasselback kartofler.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter

Ingredienser

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. groft salt

Krydderolie

  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk. finthakket frisk oregano
  • 1 spsk. finthakket frisk timian
  • 1 spsk. finthakket frisk bredbladet persille
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. paprika
  • ½ tsk. røget paprika

Sådan gør du

Kartofler

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Vask karfoflerne (de skal ikke skrælles).
  • Skær kartoflerne næsten helt igennem i skiver – men også kun næsten. Du kan bruge 2 skærebræt og placere kartoflen i midten – så kan du skære, uden at skære kartoflerne helt i gennem.
  • Pensl kartoflerne med olie og drys med salt. Bag kartoflerne i 30 minutter midt i ovnen.

Krydderolie

  • Bland alle ingredienserne i en lille skål.
  • Efter de 30 minutter pensles kartoflerne med krydderolien (eller brug blot en ske).
  • Skru ovnen ned til 150 grader alm. ovn.
  • Giv kartoflerne 5-6 minutter midt i ovnen. Hold øje med dem – krydderolien må ikke brænde på.
  • Spises mens de stadig er varme. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hasselback eller hasselbagte kartofler?

Hasselback kartofler bliver ofte stavet som hasselbagte kartofler, men dette er faktisk ikke den korrekte stavemåde. Kartoflerne staves med -ck til sidst. Men lige gyldigt hvad de kaldes, så smager kartoflerne fantastisk. Måden at skære de bagte kartofler gør, at de bliver knasende sprøde og lækre.

Men hvorfor hedder det så hasselback kartofler?

Opskriften skulle eftersigende stamme fra den svenske restaurant Hasselbacken i Stockholm – hvis historie kan føres længe tilbage (cirka 1700 tallet). Idéen med at skære kartoflerne med riller skulle være opstået i 1950’erne, fordi det forkortede tilberedningstiden. Om det passer ved jeg ikke, men historien er da meget sjov.

Ovnbagte kartofler

Denne opskrift er med kartofler bagt i ovn med krydderurter. Hvis du leder efter andre opskrifter på smagfulde kartofler, så prøv også gerne min opskrift på Ovnbagte kartofler med hvidløg og rosmarin eller mine Græske kartofler med krydderier.

Hasselback kartofler hasselbagte kartofler

Du er også meget velkommen til at kigge forbi min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering