Grove æbleboller med kanel

Æbleboller

Skønne æbleboller med kanel. Bollerne er lavet med hvedemel, fuldkornsmel, kanel og lækre æbler. Lækre boller som smager af efterår og er helt perfekte med smør på. 

Æbleboller med kanel

I går kom min kæreste hjem med en kæmpe pose æbler. Faktisk så mangle æbler, at jeg ikke helt ved hvad dælen jeg skal bruge dem til. Men selvfølgelig skal vi nok få brugt dem alle sammen, jeg skal bare lige tænke lidt kreativt. Så da jeg i dag gerne ville bage boller, besluttede jeg mig for at tilsætte revet æble og kanel til dejen, så vi herhjemme kunne spise æbleboller med kanel.

Opskrift på boller med æble

Opskriften herunder rækker til cirka 12 boller. Du kan også forsøge at lave dem til juleboller med kanel – tilsæt gerne endnu flere julekrydderier og perlesukker på toppen.

Æbleboller

Grove æbleboller med kanel

5 fra 6 bedømmelser
Antal: 12 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 1 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 2 store æbler
  • 1 dl solsikkekerner
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme ((kan undlades))
  • 100 g grove havregryn
  • 1 stk. æg
  • 500-600 g hvedemel ((eller mere - der er forskel på mel))
  • 200 g fuldkornshvedemel (groft speltmel, fuldkornshvedemel eller noget lignende)
  • 1 stk. æg til at pensle bollerne med.

Sådan gør du

  • Opløs gær i vand i en skål.
  • Tilsæt salt, sukker, solsikkekerner, kanel, olie og grove havregryn.
  • Tilsæt groftrevne (eller finthakkede) æbler og æg.
  • Tilsæt nu mel lidt efter lidt. Dejen skal være fast - men må ikke være tør (dvs. gerne lidt klistret).
  • Lad dejen hæve i en time ved stuetemperatur.
  • Når bollerne er hævet, tændes ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  • Kom bagepapir på en bageplade. Form bollerne i hænderne eller med en ske. Placer dem på bagepladen.
  • Pensl bollerne med et sammenpisket æg.
  • Når ovnen er varm sættes bollerne ind.
  • Bollerne skal bages til de er gyldne. I min ovn svarer det til ca. 20 minutter, men hold øje med dem - der er forskel på ovne!
  • Spises lune med smør på.

Tips

De boller du ikke får spist, fryses ned - så er der lækre boller til en anden dag.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 6 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Frysning af boller med æble

Bollerne kan sagtens tåle en tur i fryseren. Det har vi gjort op til flere gange herhjemme og de bliver allerbedst, hvis de fryses næsten lige efter bagning. Så skal de blot tø op på køkkenbordet og lunes i ovnen inden servering. Så er der skønne boller til eftermiddagshyggen.

Hvis du vi have andre opskrifter med æbler, så prøv Sunde madpakke æblemuffins og Æbletærte med havregrynsbund og kanel. Eller hvis du leder efter andre opskrifter på sødt bagværk med gærdej, så prøv også mine fastelavnsboller.

Æbleboller

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

43 kommentarer

5 from 6 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Kære Stinna, det giver måske sig selv, men skal æblerne rives og kommer du dem i sammen med havregryn, solsikkerkerner og kanel?

  2. 5 stars
    Mine yndlingsboller! Perfekt at lave når man har æbler til overs som skal bruges snart. Nemme og hurtige at lave med en lækker hård skorpe og svampede indeni. Lige til at komme i fryseren og varme op efterfølgende og de smager stadig fantastisk! De er anbefalelsesværdige! <3<3<3

  3. Tror du man ville kunne bruge græskarkerner i stedet for? Og synes du det fungerer bedst at rive eller snitte æblerne? 🙂

    • Du kan sagtens bruge græskarkerner 🙂 Jeg skifter lidt mellem om jeg river eller skærer æblerne i meget små tern – begge dele fungerer fint.

  4. 5 stars
    Bløde, svampede og lækre boller til eftermiddagsteen eller morgenmad. Jeg har bagt dem omkring 20 gange nu, altid med succes. Med og uden krydderier. Den bedste bolleopskrift indtil videre

  5. Hej Stinna
    Dagens projekt er “bage boller” og da jeg kiggede på de alm. grovboller (som min søster altid laver – nam nam ) spottede jeg også lige denne opskrift, som også skal prøves, men er det en god idé også at varme bagepladen op først, ligesom du gør med de alm.?

    • Sikke et hyggeligt projekt 🙂 Du kan sagtens bage dem med en varm bageplade, men lige i denne opskrift gør jeg det ikke selv.

  6. Tusind tak.
    Jeg bruger ofte en af dine opskrifter på både grovboller og gulerodsboller .
    De smager fantastisk

  7. 5 stars
    Jeg har bagt bollerne 3 gange, første gang brugte jeg solsikkekerner, men har udskiftet dem med hakkede valnødder, de er bare mums og holder sig friske mange dage

  8. Jeg koldhævede bollerne med 1/4 pakke gær og 500 g hvedemel. 2 portioner blev til 27 boller til børnehaven, og børn og voksne ELSKEDE dem!

  9. Hej! Hvad kan jeg erstatte æg med? Jeg har en på arbejde der er allergisk ovenfor æg.

  10. Hvis jeg laver dobbelt portion, skal portionen af gær så også fordobles – altså til 50g.?

    • Hej Louise,
      jeg mener at have læst, at man ikke behøver at fordoble gærmængden. Men at man blot skal lade det hæve længere 🙂

  11. Desværre er siden nu ubrugelig pga så mange reklamer der tager fokus og fylder hele skærmen, at jeg ikke længere kan følge en opskrift med børnene

    • Hej Anders,
      øv det er jeg ked af at høre.
      Er der nogle specifikke reklamer der generer? Så vil jeg bestemt se på, om de kan rykkes.

  12. Jeg lavede bollerne med koldhævning og halv mængde gær. Jeg rørte blot dejen let sammen og kom den i køleskabet- perfekte og lækre boller