Start med at lave de syltede grøntsager. Skræl gulerødder og skær dem i helt tynde stave. Du kan bruge en skarp kniv eller et mandolinjern. Skær også agurk i helt tynde stave. Skær rødløg i tynde skiver. Kom det i et glas.
I en gryde blandes lagen af eddike, vand, sukker og salt. Kog det op, til al sukker er opløst. Hæld den varme lage over grøntsagerne. Sæt låg på med det samme. Lad dem gerne stå i minimum 20 minutter.
Chili mayo
Bland alle ingredienserne til chili mayo. Smag til med salt.
Fyld
Skær agurk og peberfrugt i tynde skiver.
Kom olie på en pande. Tilsæt æg og vend det godt rundt. Tilsæt salt og peber og lad det stege, til det er som scrambled eggs.
Lun flutes i ovnen.
Skær flutes op og smør med chili mayo. Kom grøntsager, scrambled eggs, vietnamesiske pickles og friske koriander i. Top gerne med lidt sød chilisauce. Velbekomme.