Du kan sagtens bruge en plade mørk chokolade, som du så hakker. Men prøv også gerne med hele mørke chokoladeknapper - de er særligt fine til chokoladeboller.
Tilberedning
Kom gær og mælk i en skål. Jeg bruger min røremaskine. Opløs gær.
Tilsæt sukker, æg, kardemomme og salt. Rør det sammen, til der ikke er nogen klumper.
Tilsæt hvedemel (hold gerne lidt igen med de sidste 50g). Måske du skal bruge mindre eller en smule mere. Lad dejen ælte nogle minutter.
Tilsæt nu blødt smør i tern og ælt dejen, til den er blank og smidig.
Tilsæt chokoladeknapperne/stykkerne og vend dem ind i dejen, så de er fordelt godt. Ælt dem ikke for længe, så kan chokoladen smelte ind i dejen.
Lad dejen hæve i 45 minutter et lunt sted med et fugtigt viskestykke over.
Hæld lidt mel på et bord. Del dejen i cirka 15 stykker. Jeg vejede mine af til 80g pr. stk.
Spænd chokoladebollerne op ved at folde siderne ned under bunden. Tril derefter bollerne runde på køkkenbordet og placer dem med lukningen ned af.
Kom chokoladebollerne i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Der skal være lidt plads i mellem dem - resten kan placeres på en bageplade, hvis din form ikke er stor nok.
Lad bollerne hæve 30 minutter under et fugtigt klæde.
Imens tændes ovnen på 220grader alm. ovn (over-og undervarme).
Pensl bollerne med sammenpisket æg.
Bag bollerne i 13-15 minutter, til de er gyldne. Hvis din ovn bager for mørkt oppe fra, kan du komme et stykke stanniol over bollerne og rykke formen lidt længere ned i ovnen - så kan du give dem de sidste minuttter her.