Sundere kanelsneglekage med dadler

Sundere kanelsneglekage med dadler

Skøn kanelsnegle-kage. Denne kage er lavet af kanelsnegle, som sættes i en springform og bages. Fordi at de står tæt, så hænger de sammen og beholder remoncen inden i. Det kaldes en kanelsneglekage, som både kan skæres af, eller man kan snuppe én kanelsnegl ad gangen.

Sundere kanelsneglekage med dadler

Opskriften er inspireret af en opskrift fra vores kogebog ‘HVERDAGSFAVORITTER‘, hvor vi har en opskrift på sundere kanelsnurrer med fuldkornsmel og en remonce lavet med banan og dadler.

Sundere kanelsnegle (kanelsneglekage)

5 fra 2 bedømmelser

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 15 g gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 stk. æg
  • 1 spsk. agavesirup eller honning
  • 125 g fuldkornshvedemel
  • 250-300 g hvedemel (evt. mere)
  • 1 æggeblomme til pensling

Remonce

  • 12 stk. bløde dadler (uden sten)
  • 2 spsk. sirup
  • 100 g smør
  • 2 spsk. kanel

Sådan gør du

  • Opløs gæren i lunkent vand, og rør derefter salt, kardemomme, olie, æg og agavesirup i skålen.
  • Tilsæt fuldkornshvedemel og almindeligt hvedemel, og ælt dejen godt sammen, så den ikke længere klistrer. Du kan enten gøre det på en røremaskine eller med hænderne. Tilsæt evt. mere mel.
  • Lad dejen hæve i en time et lunt sted, imens remoncen laves.
  • Fjern stenene fra dadlerne, og blend dem sammen med smør, sirup og kanel i en minihakker. Ejer du ikke sådan en, kan du med lidt tålmodighed mose det sammen med en gaffel.
  • Rul dejen ud i en stor firkant på cirka 40 x 40 cm på et meldrysset bord.
  • Smør remoncen ud på firkanten i et jævnt lag.
  • Rul nu dejen sammen.
  • Skær stykker af dejen, så du har 12 stykker.
  • Kom sneglene i en springform beklædt med bagepapir. De skal stå lidt tæt, men ikke helt op ad hinanden, der skal være plads til at de hæver.
  • Lad dem hæve i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Pensl kanelsneglene med æggeblomme, og bag dem i 20-25 minutter, indtil de er flot gyldne. Måske de skal have længere i din ovn, så hold øje med dem og mærk på dem, om de føles færdige.
  • Lad dem køle af og spises. Top dem evt. med glasur.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Sundere kanelsneglekage med dadler

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

10 kommentarer

5 from 2 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Hej Stinna. Ved du om man kan bruge fuldkornsspeltmel og sigtet speltmel istedet for? Det ser så lækkert ud 🙂

    • Hej 🙂 Det tror jeg godt, men bare der ikke er for meget fuldkornsmel i. Jeg har dog ikke forsøgt med andre typer mel.

  2. Hej Stinna 🙂 Har du forsøgt dig med en vegansk udgave af denne? Den ser nemlig så lækker ud!

  3. Hej Stinna. I disse Corona tider, skal jeg holde min fødselsdag I en smuk skov imorgen, sammen med mine børn/børnebørn. Jeg kunne rigtig godt tænke mig bla og bage denne skønne Kanelsneglekage, hvor jeg også vil komme noget æblemos i.
    Men, tror du, jeg kan bage dem idag, pakke godt ind og de så stadig vil være lækre i morgen formiddag eller?
    På forhånd tak for svar og for du deler ud, af dine mange fantastiske opskrifter

  4. 5 stars
    De er virkelig gode! Men kan man lave dem som koldhævede? Så dr bare skal i ovnen om morgenen?