Kiks med vanilje, smør og hvedemel. Disse kiks er utrolig nemme at lave og smager virkelig godt.

Opskrift på hjemmelavede kiks

Herhjemme elsker vi kiks! Men jeg kan godt lide at bage mine egne, så jeg ved præcist hvad der er i. Disse kiks er utrolig simple og er inspireret af en opskrift fra Meyer. Men i min opskrift har jeg brugt mindre sukker – og de bliver alligevel virkelig skønne.

Spis dem gerne som de er eller pynt dem med chokolade. De er gode til madpakken!

kiks

Kiks

4 fra 1 bedømmelse
Antal: 20 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

  • 100 g koldt smør
  • 200 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. ren vanilje (eller korn fra 1/2 vaniljestang)
  • 1 drys salt
  • 5-7 tsk. koldt vand

Pynt

  • 50 g smeltet mørk chokolade
  • flagesalt
  • frysetørrede hindbær

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienser (pånær vand) i en skål. Smuldr det sammen (som når du laver en mørdej). Tilføj vand lidt ad gangen til dejen har samlet sig.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord. Udstik kiks i ønsket form – gerne 4-5 mm tykke. Mine blev lidt tykke, men alligevel gode.
  • Bages på en kold bageplade beklædt med bagepapir. Bages midt i ovnen i cirka 12-15 minutter, alt efter hvor store du laver dem. De skal være gyldne i kanten.
  • Lad dem køle helt af på en bagerist. Spis dem som de er eller pynt dem med chokolade, flagesalt og frysetørrede hindbær.

Tips

Opbevares i en lufttæt beholder. 
Hvad synes du om opskriften?
4 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

4 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering