Hvidløgssnurrer

Hvidløgssnurrer er fyldt med hvidløgssmør og persille. Snurrerne er geniale til tapas, madpakken eller som tilbehør til suppe.

Opskrift på hvidløgssnurrer

Denne opskrift på hvidløgssnurrer er med en blød gærdej og en hvidløgssmør med persille. Snurrerne er så fine og smager helt fantastisk – og så pynter de på ethvert bord. De er vildt lækre og så er de ganske nemme at lave. De skal snurres som kanelsnurrer og er snaskede og lækre.

Hvidløgssnurrer

Hvidløgssnurrer

5 fra 3 bedømmelser
Antal: 10 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time 20 minutter

Ingredienser

Dej

  • 2,5 dl koldt vand (koldt)
  • 25 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 400 g hvedemel ((eller en smule mere))
  • 50 g smør

Hvidløgssmør

  • 100 g smør
  • 4 fed hvidløg
  • 1 potte alm. persille
  • 1/2-1 tsk. salt

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg

Sådan gør du

Dej

  • Kom vand og gær i en skål. Jeg bruger min røremaskine. Tilsæt sukker, salt og hvedemel. Tilsæt blødt smør og ælt dejen, til den er blank og smidig. Det tager cirka 8-10 minutter. Dejen må endelig ikke være tør, men den skal være en smule klistret.
  • Kom et fugtigt klæde over skålen og lad dejen hæve 1 time.

Hvidløgssmør

  • Kom smør, finthakket persille, finthakket hvidløg og salt i en skål. Mos det godt sammen med en gaffel. Sæt det til side.

Bagning

  • Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  • Hæld lidt mel på køkkenbordet.
  • Hæld dejen ud og rul dejen ud med en kagerulle til en rektangel.
  • Smør fyldet på (ikke et tykt lag). Fold den øverste del af dejen ind over dejen og det samme med den nederste del. Skær dejen i 10-12 lange strimler (cirka 2 cm brede). Del hver dej-strimmel i midten (lad den øverste 1 cm være). 'Flet' nu med de to strimler og sno derefter. Placer på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Lad snurrerne hæve i 20 minutter. Pensl med sammenpisket æg og bag midt i ovnen i 14-17 minutter, til de er gyldne.
  • Lad snurrerne køle lidt. Opbevares i en pose.

Tips

Tip: du kan sagtens fryse hvidløgssnurrerne ned. Lun dem i en ovn og de er lækre igen.
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 3 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvidløgssnurrer med ost

Denne opskrift er med hvidløgssmør med persille i. Du kan også tilsætte lidt revet ost til snurrerne, hvis du ønsker det. Drys det på fyldet inden dejen foldes.

Frysning af hvidløgssnurrerne

Snurrerne kan sagtens fryses. Kom de lune snurrer i en frysepose og frys dem ned. Kom dem direkte i ovnen mens de er frosne (cirka 200 grader ovn).

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

2 kommentarer

5 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Virkelig lækre snurrer!! de er nemme at lave og smager bare helt fantastisk! Tak for en skøn opskrift