Grødboller – lækre og nemme boller med havregrød

Grødboller - lækre og nemme boller med havregrød

Grødboller – lækre boller lavet med en rest havregrød. Står du også ofte tilbage med en rest havregrød som du ikke lige ved hvad du skal bruge til? Hvis du gør det, så vil jeg anbefale dig at bruge havregrøden til disse grovboller. De er både nemme at lave, smager godt og så holder de sig fugtige i flere dage. Hvis du ikke lige har en rest havregrød, så er de heldigvis hurtige at lave alligevel.

Grødboller - lækre og nemme boller med havregrød

Grovboller med havregrød – grødboller

Jeg har til denne opskrift brugt ca. 400g havregrød lavet af grovvalsede havregryn. Jeg har ikke forsøgt mig med grød lavet af finvalsede havregryn, men mon ikke det også sagtens kan gå. Bollerne æltes på røremaskine, til dejen slipper kanterne. Derefter skal de have en time og så skal de bare ‘klattes’ på en bageplade med våde hænder. De dyppes i en skål med havregryn, så de bliver fint pyntet. Dette kan dog sagtens undlades.

Opskrift på boller med grød

Efter at have testen denne opskrift nogle gange er jeg nået frem til disse lækre boller. De er nemme at lave, smager godt og så er de lidt rustikke. Det er sådan en opskrift, som jeg vil mene at alle kan være med på. Bare husk, at dejen skal være klistret – så du ikke ender med tørre boller.

Grødboller

4,92 fra 12 bedømmelser
Nemme grødboller bagt med en rest havregrød.
Antal: 12 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 35 minutter

Ingredienser

Havregrød (svarende til 400g havregrød)

  • 2 dl grovvalsede havregryn
  • 4 dl vand
  • 1 drys salt

Boller

  • 25 g gær
  • 1 dl lunkent vand
  • 400 g havregrød (eller ovenstående blanding)
  • 1 lille spsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 350-400 g hvedemel
  • 100 g groft mel

Topping

  • grovvalsede havregryn

Sådan gør du

Havregrød

  • Kog havregrød, vand og salt i en gryde. Lad det køle af, til det er koldt eller lunkent.

Grødboller

  • Kom gær i en skål med lunkent vand. 
  • Tilsæt havregrød, salt, sukker og mel lidt ad gangen.
  • Jeg brugte min røremaskine og lod den køre i 10 minutter. Lad røremaskinen køre til dejen slipper skålens kanter. Hvis dejen er for våd, så tilsæt lidt mere mel – men dejen skal være klistret, så pas på med mel. 
  • Kom olie i en ny skål. Kom dejen heri. Lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur med et viskestykke over skålen.
  • Tænd ovnen på 250grader (ikke varmluft). Sæt en bageplade derind, mens ovnen varmer op.
  • På en bageplade (der er vendt med bagsiden opad) kommes et stykke bagepapir. 
  • Dyp dine hænder i koldt vand. Tag en klump dej og dyp den ned i en skål med havregryn. Placer dej-klumperne på bagepapir. Gør dette med alt dejen. 
  • Åben ovnen og træk forsigtigt bagepapiret over på den varme bageplade der er inde i ovnen. 
  • Skru ovnen ned på 225grader. Lad bollerne bage i ca. 20 minutter, eller til de er gyldne og lyder hule, når du banker på deres underside. 
  • Spises lune med smør. Velbekomme.

Tips

Bollerne kan sagtens fryses.
Hvad synes du om opskriften?
4,92 fra 12 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvis du ikke lige har en rest grød til overs, så kan jeg i stedet anbefale disse grovboller med havregryn:

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

52 kommentarer

4,92 from 12 votes (4 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    De her boller er bare fantastiske. Så nemme at lave og de smager bare helt vildt godt!

  2. Jeg tilsætter tranebær og solsikkekerner
    Det giver det eksyra pift og de er fugtig længere

    • Det behøver du ikke at gøre. Men det er for at du nemmere kan trække bagepapiret fra den kolde bageplade og over på den varme. Mine bageplader har en kant, som kan være lidt besværlig ellers. Derfor vender jeg altid den kolde om 🙂

  3. Skal bollerne efterhæve når de er lagt på bagepladen, eller kun 1 time i skålen?

  4. 5 stars
    Kære Stinna
    Tak for den gode opskrift 🙂
    Ved du om det går an at bruge smør i dejen?

    M.v.h. Gry

  5. Olie til topping? Pensler du olien på? Og før eller efter havregryn? Synes dejen er noget levende at arbejde med og tør ikke tænke på, hvordan det bliver med olie på
    Men super opskrift og lækre boller. Troede ikke, jeg kunne lide grødboller, men dét kan jeg og så er familien også vild med dem.

    • Hov, nej det gør jeg da egentligt ikke. Aner ikke hvorfor jeg har skrevet det 🙂 Men dejligt at du kan lide opskriften.

  6. 5 stars
    Super skønne boller. Jeg tog resterne af det havregrød der ikke blev spist, lavede bollerne imens jeg alligevel arbejde hjemmefra.. og så var der friskbagte boller da børnene kom hjem

  7. Jeg har en rest risengrød lavet på sødmælk. Kan det bruges i stedet for havregrød, eller tror du det bliver mærkeligt?

  8. Hej – Super lækre boller, jeg er ikke særlig god til at bage boller/brød, men mums dem her de blev fantastiske 🙂
    Men jeg har lige et lille spørgsmål, hvis du fryser dem ned, hvordan tør du dem så på når i skal spise dem ?
    God weekend ..
    Vh Janni ..

    • Hej – og tusind tak 🙂
      Hvis jeg skal spise dem med det samme, så kommer jeg dem i en varm ovn direkte fra fryseren. Ellers lader jeg dem tø op og luner dem derefter. De er allerbedst hvis de lige lunes.

      • Okay, hvis de skal med i madpakke vil du så også lige lune dem efter frost ?

        Jeg er virkeligt ikke “stærk” i at lave brød så det er måske et dumt spørgsmå

        Men tak for dit svar og lækre opskrifter ..

        Vh Janni

      • 5 stars
        Ej hvor er de for sindssygt lækre!!! Så saftige og velsmagende. Jeg bager aldrig og har ingen basisviden om det, men synes opskriften så dejlig nem og overskuelig ud, og så blev de bare mega gode!! Havde dog kun 300 gr havregrød (lavet med lidt revet æble og svesker), så jeg tilføjede 100 gr tykmælk med mælkesyrebakterier. Det fungerede så fint!

  9. Jeg har bagt disse skønne boller et par gange. Sidste gang tilsatte jeg æble i små tern og lidt hakket chokolade. De blev bagt i muffinsforme ved 220 gr i ca 15 min. Inden de kom i ovnen, dryppede jeg dem med flydende honning. Kæmpe hit i ungernes madpakker 🙂 Der blev 24 ret store muffins af opskriften.

  10. 5 stars
    Lækre saftige boller og nemme at lave. Selvom de har været frosset, så er de stadigvæk saftige ved opvarmning. Men mine danne mange revner i toppen, selvom jeg har glattet dejen med vand ved formning. Jeg bruger havremel som den grove meltype, tilsætter lidt hakkede valnødder og ælter dem i røremaskinen i 10 min.
    Ved du hvordan jeg undgår så mange revner ?

    • Ej hvor skønt!
      Personligt har jeg intet imod revnerne. Men jeg har hørt fra et bagekursus, at det er fordi at de så skal hæve lidt længere 🙂

  11. Lækre boller —- tusind tak for en endnu dejlig opskrift.
    Har brugt flere af dine opskrifter på boller og de lykkedes altid