Æblecrumble

Æblecrumble med marcipan, mandler, brun farin og kanel. Den skønneste opskrift på en virkelig nem æblekage med crumble.

Opskrift på æblecrumble

Æblecrumle er én af de nemmeste kager, jeg kan komme i tanke om. Æblerne skal blot skæres i tern og fordeles i et fad. På æblerne fordeles en nem smuldredej med marcipan, som bliver skønt sprød når den bages. Opskriften herunder rækker til et mellemstort fad og antal portioner er helt afhængig af, hvor kagesultne I er. I min familie bliver sådan en crumble spist lynhurtigt.

Æblecrumble

Æblecrumble med marcipan

4,78 fra 9 bedømmelser
Antal: 6 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 600 g æbler (gerne en smule syrlige)
  • 3 tsk. kanel

Crumble

  • 75 g havregryn (grovvalsede)
  • 150 g smør, koldt
  • 100 g hvedemel
  • 100 g marcipan, groftrevet
  • 150 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 100 g grofthakkede mandler

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  • Start med at smøre et ildfast fad med smør.
  • Skær æblerne i mindre tern og fordel dem i fadet. Drys med kanel og vend det godt sammen.

Crumble dej

  • I en skål blandes havregryn, smør i tern, hvedemel, marcipan, sukker, brun farin, vaniljesukker og grofthakkede mandler. Brug gerne hænderne til at blande det godt.
  • Fordel dejen over æblerne. Bag kagen i cirka 25-30 minutter.
  • Nyd kagen mens den er lun – gerne med en klat creme fraiche til. Velbekomme.
Hvad synes du om opskriften?
4,78 fra 9 bedømmelser

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tilbehør til æblecrumble

Æblecrumble kaldes også for en smuldrekage og er en nem og helt fantastisk dessert, som kan spises til eftermiddagskaffen eller som en dessert. Du kan servere din crumble med flødeskum eller creme fraiche til. 

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

31 kommentarer

4,78 from 9 votes (3 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. 5 stars
    Min datter og jeg er enige om at denne crumble er god for sjælen. Fantastisk lækker og virkelig nem at lave.

  2. Din æblecrumble lyder rigtig god, den må helt klart prøves af
    Tror du man ville kunne gøre det hele klart og putte i et ildfast fad allerede fra morgenen af og så først bage crumblen til aften imens man spiser aftensmaden? Eller tror du vil man kunne smage det i æblerne?

  3. 5 stars
    Opskriften lyder lækker kan man bruge æblemos i stedet for æblestykker ?
    Bedste hilsner Kirsten sørensen

  4. Jeg har nu bagt kagen med æblemos i stedet for æblestykker og det fungerer fint bedste hilsner Kirsten

  5. 5 stars
    Virkelig lægger, har fået stor ros fra alle gæster. Skal lave den igen til min storebrors fødselsdag, han spurgte selv.

  6. Hej Stinna

    Tænkte om jeg måske kunne skifte hvedemelet ud mes havregryn.
    Tusind tak for alle dine meget gode og fine opskrifter, som jeg bruger jævnligt.
    Mvh. Mariann

  7. 5 stars
    Lækker æblekage!
    Jeg forbereder ved at skærer æblerne i tern og lægge på køl i pose.
    Det samme gør jeg med dejen. Og lægger først sammen når det skal i ovnen.
    Jeg har gjort det 1 døgn før servering, uden problemer. Nemt og lækkert.

  8. Jeg elsker bare denne opskrift og vender tilbage til den igen og igen. Kan virkelig anbefale at tilføje en smule salt til crumble blandingen. Synes det er så lækkert!

  9. Wow hvor ser den bare lækker ud
    Er det 600 gram æbler efter de er skrællet og skåret ud?